Liedaften i Klassisk Efterår
Lørdag d. 27. September kl 19.30
inviterer vi til Liedaften i Baptistkirken i Tølløse.
Kirkens smukke rum danner ramme om en koncert med tyngde og stor skønhed.
Vi får besøg af sopranen Anna Bæk og den romænske pianist Octavian Leyva Dragomir. De to kunstnere mødte hinanden på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og har modtaget det prestigefyldte Dorothy Irving-stipendium for Lied-duo på 200.000 svenske kroner og en koncert i Stockholms Koncerthus.
Anna har i år vundet en 1. Sopran stilling i DR’s vokalensemble. Hun har med sin helt unikke klang og store fleksibilitet i stemmen store muligheder trods sin relativt unge alder. Det er en klar stemme man møder hos Anna med et fantastisk udtryk.
Vi glæder os meget og fortæller om programmet her i løbet af sommeren. Det er en aften fyldt med lieder. Og hvad er lieder så? En lied er et stykke musik hvor digt og musik underbygger hinanden. Det adskiller sig meget fra operaens til tider voldsomme udtryk. Men lieder kan nu også være temperamentsfulde og svulstige.
Lieder forbindes typisk med Schubert og Schumann, Brahms og Wolf men det er så meget mere. Men romantikkens inderlighed og vemod er ofte repræsenteret i liederne. Det er musik skrevet for klaver og sang og hvor begge udfolder sig. Hvor samspillet er vigtigt.
Vi fortæller og mere om Anna og hendes spændende baggrund senere, men glæd Jer (!) og husk at købe billetter når vi åbner billetsalget på tirsdag!
Also check out other Concerts in Taastrup, Music events in Taastrup, Exhibitions in Taastrup.