LUMUKU (Lundeborg Musikkultur) kan nu præsentere den første kunstner på sommerprogrammet i SMØJEN 2025, der vil tage Lundeborg Havn med på en musikalsk rejse mod sydlige himmelstrø og i særdeleshed balkan.
Vi er så glade for at kunne få besøg af svendborg-lokale Minko Kupona, der uden tvivl vil give os en fantastisk musikalsk oplevelse i SMØJEN 🙂
Koncertsted: SMØJEN, Lundeborg Havn.
Tidspunkt: Fredag d.4.juli, kl.20.00
Entré: Gratis som altid - takket være vores medlemmer og sponsorer.
Glade musikalske hilsner
LUMUKU (Sune, Sille, Kim, Johan, Ib, Rasmus og Bjarke)
---------
Minko Kupona - forførende balkanmusik fra Svendborg
Minko Kupona leverer en fest uden sidestykke. Heftige beats og smukke melodier fra Bulgarien, Serbien, Makedonien og Rumænien eksploderer i en blanding af rå energi og melankoli.
Festlige Minko er navnet på den spillemand, bandet er opkaldt efter. De mødte ham på en rejse til Bulgarien, hvor han lærte dem, hvordan man fester på ægte bulgarsk. Klarinetten på fuld speed og harmonikaen i gear, som om der ikke er nogen dag i morgen! Bandets navn er en kærlig gestus til ham og hans gavtyveagtige, guldtandsbesatte smil og tilgang til musikken.
Bandet er nyt, men det er langt fra uprøvede kræfter, der står bag. Flere af musikerne har spillet sammen i over 20 år i forskellige konstellationer og sammen begejstret publikum med deres passion for østeuropæisk musik. Nu har de forenet kræfterne i Minko Kupona, hvor kernen er en fælles kærlighed til de intense rytmer, de skæve taktarter og den dybfølte glæde og melankoli, der går hånd i hånd i balkanmusikken.
Minko Kupona leverer autentisk, energisk og benhård balkan, der river dig med fra første tone.
Bandet består af:
Siri Iversen – Klarinet og vokal: Lidenskabelige fraseringer og uimodståelig nerve
Elisabeth Dichmann– Violin: Sprudlende soloer og skarpe ornamenteringer
Kristoffer Juel Poulsen– Harmonika: Intens harmonisk dybde og rytmisk drive
Bjørn Larsen– Bas: Solid bund og grooves, der rykker i kroppen
Kristoffer Lund Sørensen – Trommer: Eksplosive rytmer og kompromisløs energi
LUMUKU støttes af:
TBA
Also check out other Festivals in Svendborg, Music events in Svendborg, Entertainment events in Svendborg.