FORKLÆDT SOM VOKSEN
I 2025 ville Kim Larsen være fyldt 80 år, og i den anledning inviterer Forklædt Som Voksen til en musikalsk rejse gennem hans liv og karriere.
Koncerten bliver en levende fortælling. Med et nøje udvalg af Kim Larsens bedste sange, og fyldt med sjove anekdoter, rørende historier og et par skipperskrøner fra Christianshavn, Haveje….eller cirka deromkring. På den måde får publikum et unikt indblik i historien bag sangene, deres tilblivelse, den tid, de blev skabt i - og om Larsen selv.
En Kim Larsen mindekoncert er utænkelig uden fællessang. Hans sange er en del af den danske folkesjæl. Derfor lægger koncerterne med Forklædt Som Voksen op til at inddrage publikum, så alle får mulighed for at synge med og føle glæden ved at være en del af et fællesskab.
På den måde bliver disse mindekoncerter til en oplevelse der lever videre, når lyset brænder ud.
Forklædt Som Voksen klæder sig ikke ud som Kim Larsen. Slet ikke!! Til gengæld vil der fuldt smæk på Blip-Båt, på fællesskab og på musikalske minder. Fra gavflaben. Fra spillemanden. Fra hankatten; Kim Larsen.
Forklædt Som Voksen er et håndplukket hold af superrutinerede musikere, der tilsammen har spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland. Med en perfekt blanding af intenst nærvær, glimt i øjet og et skyhøjt musikalsk niveau, rækker de ud til publikum på en måde, man sjældent oplever.
DET MAN SYNGER ER MAN SELV!!
You may also like the following events from Bakkehuset Ikast:
Also check out other
Music events in Sunds,
Concerts in Sunds,
Entertainment events in Sunds.