Unge Sangeres store festkoncert 2025
Efter næsten 30 års virke er Talentkonkurrencen Unge Sangere afsluttet. Men man slutter ikke en succesfuld årlig præsentation af unge sangtalenter fra hele landet, uden en stor festkoncert.
Denne søndag eftermiddag siger talentkonkurrencen farvel og tak for mange koncertrige år i Ikast. Det sker med en koncert med otte tidligere deltagere i sangkonkurrencen, der alle arbejder professionelt på de danske musical- og operascener:
🎶Den lokale Baryton Daniel Tobijanski, der fik sin professionelle debut som solist i juni i år.
🎶Louise Espersen fra Silkeborg har haft en flot karriere som musicalsanger og sanger og er selv begyndt at skrive sine egne sange.
🎶Dafne Nielsen er dansk sopran, der studerer på konservatoriet i København samtidig med at hun er ved at etablere sig som kunstner på den skandinaviske og internationale musikscene
🎶Simone Sand Victor har også debuteret som klassisk sanger efter studier i udlandet og optræder hyppigt som solist ved store koncertbegivenheder.
🎶Laura Helene Hansen er et ungt talent, der studerer på konservatoriet i København og som spås en stor karriere. Hun fik i år den flotte Sonnings Talentpris
🎶Anders Kampmann, tenor, uddannet i London, har en række store operaroller bag sig og har vundet priser for sit talent.
🎶Mathias Flint med rødder her på egnen er sanger men lige så kendt for sin roller i film og på teatret, hvor han har høstet flotte anmeldelser.
🎶Johanne Milland, der regnes for en af tidens store musicalstjerner, og har haft en perlerække af de store hovedroller inden for de seneste år
Koncerten byder på et spændende repertoire af både klassisk sang og musicalsang med den kendte pianist, Ulrich Stærk ved flygelet.
Efter koncerten bydes der på et glas bobler i Kunstpakhuset i Ikast for at markere den festlige afslutning på koncerten.
You may also like the following events from Bakkehuset Ikast:
Also check out other
Concerts in Sunds,
Entertainment events in Sunds,
Music events in Sunds.