Har du en historie, der venter på at blive fortalt?
Drømmer du om at udvikle dit sprog, din stemme og din skriveglæde?
Så er Skriveværkstedet noget for dig!
Her får du et inspirerende og trygt fællesskab, hvor vi arbejder med alt fra idéudvikling til finpudsning af tekster. Uanset om du er ny i skrivningens verden eller har erfaring med at skrive, vil du få nye værktøjer, feedback og ikke mindst skriveglæde.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle! Om du skriver poesi, noveller, erindringer eller noget helt fjerde, er du velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske din kreativitet gennem skrivning.
Kom og vær en del af et inspirerende fællesskab!
HVAD KAN DU FORVENTE?
Skriveøvelser og kreativ leg: Vi starter hver gang med en øvelse, der åbner for nye måder at skrive på
Oplæg om skrivningens håndværk: Lær om tekstopbygning, redigering, fortælleteknikker og meget mere
Personlig vejledning og feedback: Få andres øjne på dine tekster, så du kan styrke din skrivestil.
Afsluttende oplæsning: Du får mulighed for at dele dine tekster med andre i et hyggeligt oplæsningsarrangement.
OM CHARLOTTE
Charlotte Bork Eberhardt (f. 1972), cand.mag i Nordisk Sprog & Litteratur og Filosofi.
Underviser på Teknisk Gymnasium Holstebro og forfatter til flere bøger, blandt andet de to erindringsbøger ”Så er Thomas væk” (2015) og ”Her bor de levende” (2017) om tabet af en ægtefælle.
Foredragsholder og leder af Skriveværkstedet på Slagteriet Holstebro.
PRAKTISK
Vi mødes ti torsdage.
Første mødegang d. 25.9. kl. 19.00-21.00
Hvor: I værkstedsområdet på Slagteriets 1. sal. Indgang via den store røde trappe på sydsiden af bygningen.
Pris: 995 kr. for alle 10 gange!
You may also like the following events from Slagteriet.dk: