Åbningsarrangementet 'Skive Lyser' markerer starten på et historisk købstadsjubilæumsår med spektakulære lysinstallationer, musik, kakao og lys i alverdens afskygninger i Skives midtby.
Alle er velkommen. Fri adgang, bare mød op.
Du kan bl.a.:
- høre købstadsjubilæets officielle åbningstale
- opleve en videoprojektion på facaden af Det Gamle Rådhus, som i billeder, animation og lys formidler byens og egnens historie og særpræg
- følge magiske lysprojektioner i gågaden og ved Skives skøjtebane
- lytte til 'Skive-sangen' fremført af Skive Musikskole
- snuppe et af de 700 lys ved en af boderne og være med til at skabe stemning i gågaden
- få gratis kakao ved skøjtebanen, sponsoreret af Thise Mejeri
SKIVE LYSER - OGSÅ I DAGENE EFTER ...
Lysinstallationen ved Det Gamle Rådhus og i Skives gågade kan også opleves på følgende datoer:
Lørdag 31/1 kl. 17.45-22.00
Søndag 1/2 kl. 17.45-22.00
Onsdag 4/2 kl. 17.45-22.00
Torsdag 5/2 kl. 17.45-22.00
Fredag 6/2 kl. 17.45-22.00
Lørdag 7/2. kl. 17.45-22.00
Værket varer i 20 minutter og vises hver hele og halve time.
LYSFESTIVALEN 'VINTERGNIST'
Det officielle åbningsevent for Skives 700-års Købstadsjubilæum bliver også startskuddet for Kulturelt Samråd Skives festival 'Vintergnist' i uge 6.
Her byder foreninger, kulturinstitutioner og lokale ildsjæle på aktiviteter, oplevelser og arrangementer i hele Skive Kommune med temaet 'lys'.
Se de mange arrangementer i eventkalenderen på skive700.dk.
DE STÅR BAG
Åbningseventet er skabt af Skive Kommune sammen med PixlArt, med indslag fra Skive Musikskole og Ungdomsskolen-Skive.
Kulturfestivalen Vintergnist er skabt af Kulturelt Samråd Skive i samarbejde med lokale foreninger og kulturinstitutioner.
ÅBNINGSEVENTETS STØTTER
Åbningseventet er et af jubilæumsårets store fyrtårnsarrangementer, støttet af Spar Vest Fonden.
Thise Mejeri sponsorer kakao til fremmødte - kakao udleveres af Ungdomsskolen-Skive ved skøjtebanen på Posthustovet.
Also check out other Festivals in Skive.