Tag styringen: AI er din ledelsesopgave
Business Skive, Lederne og Spar Nord inviterer dig med til en eftermiddag i AI og ledelsens tegn.
Du er enten leder, bestyrelsesmedlem, ejerleder, direktør eller på anden måde med til at sætte den strategiske dagsorden i en virksomhed.
AI er ikke længere et spørgsmål om ‘hvis’ – men ‘hvordan’. De første AI-løsninger blev drevet af ildsjæle med stor opfindsomhed og begrænsede budgetter, men nu er eksperimenternes tid forbi. Virksomheder står over for en ny virkelighed, hvor AI ikke blot skal testes og implementeres i små skalaer – det skal skaleres, integreres og skabe reelle forretningsmæssige gevinster.
For at udnytte AI’s fulde potentiale er det ikke nok, at enkelte medarbejdere viser vejen. Det kræver strategisk ledelse at sikre, at de organisatoriske tandhjul griber korrekt, og at AI går fra pilotprojekter til drift og produktion. For at få fuldt udbytte af AI er det vigtigt, at hele organisationen arbejder sammen om implementeringen. Jo bedre AI forankres, desto større bliver gevinsterne – og virksomheder, der griber mulighederne, vil stå stærkest i konkurrencen.
Bliv inspireret af AI-eksperten Jan Damsgaard
Vi er så heldige at have fået Jan Damsgaard, forfatter til bogen AI – mellem fornuft og følelse, til at komme til Skive denne dag og dele sine indsigter i, hvordan AI kan implementeres strategisk og skabe reelle forretningsmæssige gevinster. Med sin store erfaring inden for digitalisering og teknologi giver han et unikt perspektiv på, hvordan virksomheder bedst navigerer i AI-landskabet. Du kan godt glæde dig til at blive klædt på til at tage AI fra eksperimenter til en reel konkurrencefordel ved blandt andet at høre om:
✅ Hvordan AI bedst implementeres og skaleres i din virksomhed
✅ Hvilke faldgruber virksomheder skal navigere udenom
✅ Om AI skaber massearbejdsløshed, lukker virksomheder og ændrer hele brancher
✅ Hvordan ledelsen tager styringen i AI-transformationen
Programmet:
Kl. 14.00 – 14.10 – Velkommen / Business Skive
Kl. 14.10 – 15.10 – Fra eksperimenter til konkurrencefordel / Jan Damsgaard
Kl. 15.10 – 15.40 – Pause og networking m. eftermiddagskaffe
Kl. 15.40 – 16.00 – En lokal virksomhed fortæller om deres erfaringer med AI implementering
Kl. 16.00 – 16.40 – Paneldebat med mulighed for spørgsmål
Kl. 16.40 – 17.00 – Afrunding og tak for i dag