Efteråret er kommet og naturens dyr og planter har skruet ned for sommerens summen og blomsterflor, og gør så småt klar til at gå i vinterdvale.
Men dykker man ned under vandoverfladen er der stadig masser af liv og aktivitet 🐟
Tag hele familien med, når vi tager på ferskvandssafari ved Klosterkanalen og Mossø. Udstyret med net og vaders går vi på "jagt" efter sjove VANDskabninger og snakker om deres seje superhelte-tilpasninger 🦟🐸🌿
Måske bliver der også mulighed for at få en tur i en glaskajak, hvor man kan opdage søbunden uden at få våde fødder.
Vi slutter af omkring bålet, hvor der bliver mulighed for at få varmen med en varm kop kakao/kaffe ☕ og spise sin medbragte madpakke.
Værter: Naturvejleder ved Horsens Kommune, Birgitte Hyldahl Ptak, og Thorbjørn fra Natur & Ungdom
Mødested: Klostermølle, Klostermøllevej 48A, 8660 Skanderborg
https://maps.app.goo.gl/qbZi4MMF49Kt25tn6
I finder naturvejledertyperne i nærheden af kajakpladsen eller ved bredden af Mossø nedenfor Klostermølle.
Husk: praktisk tøj efter vejret, og evt. madpakke
Arrangementet er gratis og alle er velkomne
You may also like the following events from Vild med Horsens: