Har du lyst til en fællessangsoplevelse i naturen, så kom til Walk & Sing i Tolne Skov i Naturpark Tolne.
Vi vil gå en smuk og varieret rute, På turen vil vi gøre stop på udvalgte steder, hvor vi vil synge sammen. Det vil være kendte danske sange - og måske en enkelt ny. Sange som på den ene eller anden måde knytter sig til naturen.
Vi mødes kl. 10.00 på den store plæne ved Tolne Skovpavillon.
Turen er 6,5 km lang i meget kuperet terræn, så du skal være moderat til godt gående.
Underlaget kan være vådt og glat nogle steder, og der kan også være højt græs, så husk gode vandresko eller støvler - og selvfølgelig tøj, der passer til vejret.
Tag evt. selv lidt forplejning med - en müslibar og en flaske vand til selve gåturen og/eller en kande kaffe og en madpakke, som kan nydes ved Skovpavillonen efter turen.
Da vi gerne vil have et ca. antal på, hvor mange sangblade, vi skal printe, vil det være en stor hjælp, hvis du tilmelder dig arrangementet her. Tak for hjælpen :-)
Følg med her på begivenheder for mere information og skriv endelig, hvis du har spørgsmål i forhold til arrangementet.
Vi glæder os til at se dig til en anderledes og smuk naturoplevelse.
Støtteforeningen for Naturpark Tolne