Livet Med Hund - Bare Lidt Mere Luksus !, 31 August | Event in Sindal | AllEvents

Livet Med Hund - Bare Lidt Mere Luksus !

Helsehunden

Highlights

Sun, 31 Aug, 2025 at 08:00 am

10 hours

Helsehunden

Advertisement

Date & Location

Sun, 31 Aug, 2025 at 08:00 am to 06:00 pm (CEST)

Helsehunden

Gutenbergvej 2A, 9870 Sindal, Danmark, Sindal, Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Livet Med Hund - Bare Lidt Mere Luksus !
Livet med Hund – Bare Lidt Mere Luksus

En hel dag i hundens tegn – med hygge, inspiration og faglig forkælelse

Kom med til en dag fyldt med nærvær, hundeliv og gode oplevelser for både to- og firbenede. Du og din hund kan opleve alt fra grillhygge og aktiviteter indenfor Nosework og Dog Parkour til faglig vejledning, gode tilbud og individuelle sessioner.

Dagens program:

Enetime med Louise fra Nordiske Poter kl. 9-11 & 15-16
30 minutters individuel session for kun 300 kr. Vi går direkte til kernen og finder løsninger, der virker.
Tider: 9:00 booket 9:30 booket, 10:00 booket, 10:30 booket, 15:00 ledig, 15:30 booket

Nosework med Catrine fra Catrines Hundeliv kl. 11–13
Sansestimulerende og sjov aktivering for både begyndere og øvede hundesnuder. Catrine guider dig og din hund trygt gennem denne populære sport.

Grillhygge kl. 12–15
Nyd en afslappet stund med lækker grillmad og hyggeligt samvær med andre hundevenner.

Dog Parkour med Louise kl. 13–14
En legende og udfordrende træningsform, hvor I sammen udforsker omgivelserne på nye måder. Hop, balancer, kravl og leg jer til bedre kropskontrol, styrket samarbejde og masser af selvtillid hos både hund og menneske. Perfekt for hunde i alle størrelser og aldre!

Janni fra Helsehunden – Pelspleje og kvalitetsprodukter
Gratis vejledning i pelspleje samt skarpe tilbud på diverse godbidder/snacks til hunden. Janni er til rådighed hele dagen og klar med gode råd.

Michael fra Hundekælderen – Osteopati for hunde
Blide, justerende behandlinger med fokus på bevægelighed og trivsel. FULD BOOKET!

Caroline fra Naturpote.dk – Kostvejledning & BARF
Få professionel inspiration og rådgivning til at forbedre din hunds sundhed og trivsel - indefra og ud. Caroline står klar hele dagen med råd om fodring, kostplaner og BARF.


*Booking til enetimer med Louise: 50564101
Spørgsmål til Janni: 22799870



👇 Mød de fagpersoner og nørder med hjerte for hunde, du kan opleve på dagen:

Janni – Helsehunden i Sindal | Pelspleje & Butik
Jeg tilbyder pelspleje og forkælelse til hunde i alle størrelser – med hjertet på rette sted. Vask/føn, klip, negleklip, hundefitness og hvalpetilvænning er nogle af de ting, jeg tilbyder i klinikken i Sindal.

På dagen står jeg klar med gode tilbud og vejledning i pelspleje og plejeudstyr, der passer til netop din hunds behov.
Du kan også gå på opdagelse i mit udvalg af naturligt kvalitetsfoder, sunde godbidder og legetøj med omtanke – alt sammen nøje udvalgt med fokus på sundhed og trivsel.

Louise – Nordiske Poter | Adfærd & Træning
Mit arbejde handler om at skabe liv og glæde mellem hund og ejer. Jeg er professionel hundeadfærdsinstruktør og certificeret Dog Parkour-instruktør, og arbejder med familiehunde, reaktive hunde og komplekse adfærdsudfordringer – altid med udgangspunkt i relation, tillid og belønningsbaseret træning. Min tilgang bygger på evidensbaserede metoder og adfærdsanalyse.

På dagen tilbyder jeg individuelle enetimer (30 min) med fokus på netop jeres udfordring. Desuden guider jeg dig og din hund trygt i gang med Dog Parkour – en sjov træningsform, der styrker både krop og samarbejde.

Catrine – Catrines Hundeliv | Nosework
Jeg hedder Catrine og er en vaskeægte hundenørd. Jeg har haft hund siden 2003 og har gennem årene trænet og konkurreret i mange grene af hundesporten – bl.a. agility, rally, schweiss og de seneste år nosework, som er blevet min store passion.

CatrinesHundeliv tilbyder undervisning, uofficielle konkurrencer og forskellige arrangementer alt sammen indenfor nosework.
Nosework er en fantastisk måde at aktivere og mentalt stimulere sin hund i hverdagen. Desuden giver nosework også hunden øget selvtillid og empowerment samt styrker relationen mellem hund og ejer.

På dagen:
Har din hund aldrig prøvet nosework før? Så kan du få en introduktion og prøve det af. Har din hund allerede erfaring, kan I prøve kræfter med søg på lavendelduft og forskellige søgeområder.

Caroline – Naturpote.dk | Hundeernæringsrådgiver
Hos Naturpote handler ernæring om din hunds trivsel, sundhed og livskvalitet. Jeg er certificeret Hundeernæringsrådgiver med Kynonutrio®-uddannelsen og brænder for at hjælpe hunde til et sundere liv gennem fagligt funderet rådgivning.

Jeg tilbyder individuel vejledning og skræddersyede foderplaner – uanset om din hund har ledproblemer, allergi, fordøjelsesudfordringer, lav energi eller blot brug for en optimeret kost.

Kom forbi og få professionel inspiration og rådgivning til at styrke din hunds sundhed – indefra og ud.

Michael – Hundekælderen | Osteopati til hunde
Min mission har fra starten været at hjælpe så mange hunde som muligt til et bedre liv – og samtidig gøre osteopati tilgængeligt for alle. Jeg arbejder med lave priser og et sprog, der er til at forstå, så du som hundeejer føler dig tryg og godt informeret.
Min tilgang gør det muligt for flere at forebygge problemer jævnligt, så hundene ikke skal gå unødigt længe med smerter.

Jeg tror på, at jo mere vi forstår om kroppen, jo bedre kan vi hjælpe – og det gælder også hunde. Glæden ved at hjælpe en hund ud af smerte og se den forlade klinikken med glæde i øjnene – det er det, der driver mig. Det er min garanti for, at jeg giver mig 100%, hver eneste gang en hund står på mit bord.


Glæd dig til en dag fyldt med inspiration, faglighed og fællesskab – alt sammen med hunden i centrum.
Uanset om du kommer for at få konkrete løsninger, ny viden, hyggelig samvær eller bare vil forkæle din hund med gode oplevelser, så er du mere end velkommen.

💛 Kom som du er – med hund, nysgerrighed og godt humør.
Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med poteaftryk, viden og smil!


Also check out other Sports events in Sindal.

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

To stay informed about ticket information or to know if tickets are not required, click the 'Notify me' button below.

Advertisement

Nearby Hotels

Helsehunden, Gutenbergvej 2A, 9870 Sindal, Danmark, Sindal, Denmark
Get updates and reminders

Host Details

Helsehunden

Helsehunden

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Livet Med Hund - Bare Lidt Mere Luksus !, 31 August | Event in Sindal | AllEvents
Livet Med Hund - Bare Lidt Mere Luksus !
Sun, 31 Aug, 2025 at 08:00 am