Gelliprint er tryk med akrylfarve lavet på en gelliplade. Teknikken giver skønne farverige billeder og strukturer, og den er sjov, hurtig og billig. Det, gelliteknikken kræver af udøveren, er mere at lære at se det skønne i det, der kommer frem end at kunne planlægge et bestemt udtryk.
Gelliprint kan danne et billede i sig selv eller bruges som baggrund i collagearbejde. Det er muligt at lave ‘print på print’, at lægge tekst eller udklip på printet eller evt. arbejde videre med plantemateriale.
Ofte vil et silketryk (serigrafi-tryk) ‘samle’ collagen og og give værket ‘prikken over i’et’.
Har du lyst til at lege med teknikkerne, så kom og vær med i en sjov og ‘produktiv’ workshop. Vi tilrettelægger forløbet, så du går fra workshoppen med masser af tryk og et eller to færdige værker.
Vi stiller alle materialer til rådighed: Gelliplader, akrylfarver, billeder, udklip, diverse naturmaterialer og et udvalg af papir, der kan trykkes på. Vi kommer også med silketryksrammer med dejlige motiver. Du får også en opskrift på vores hjemmelavede gelliplader, så du kan lave din egen og arbejde videre med teknikken hjemme.
Kurset er primært en indføring i gelleprint.
Silketryksteknikken snuser vi kun til.
MEDBRING:
Evt. forklæde
Det er muligt at købe frokost på Tversted Skole, men du kan også medbringe madpakke. Vi byder på kaffe og te i løbet af dagen.
Arrangør: Collagemagerne (kontakt, tlf: 2266 5605 )
OM ‘COLLAGEMAGERNE’ Merete Wulff og Birgitte Steen Hansen
Vi har 7 års erfaring med gellitryk og collagemageri. Vi har udviklet os ved deltagelse i mange kurser (collage, gelliprint, serigrafi, decoupage), har flere udstillinger bag os og har afholdt mange workshops.
Insta: @Collagemagerne
DATO: Lørdag den 31. maj (et-dagskursus)
TID: 10 – 16
PRIS: 950 kr. pr. workshop inkl. materialer
STED: Tversted Skole, Skolevej 11 – 13, Tversted, 9881 Bindslev – Papirmageriet
TILMELDING: Ring / SMS 22665605 (Birgitte), senest 5. maj.
Deadline for betaling; 16. maj 2025
Læs mere:
https://www.tverstedskole.dk/vare/collager-med-gelliprint-og-silketryk-2/
You may also like the following events from Tversted Skole:
Also check out other
Workshops in Sindal.