“Brug lappen - for sjælens og miljøets skyld”
Kom med og oplev SASHIKO og craft-psykologi i praksis i en kombination af foredrag og fordybelse.
Onsdag d. 21. maj 2025 kl 18.30 - 21.30 i Collageriet, Skolegade 30A i Silkeborg midtby med tekstilformidler og neuropædagog Renee Heegaard Jespersen certificeret specialist i Craft-psykologi.
Sy en pung med det smukke, japanske Sashiko-broderi – en gammel teknik, der forener æstetik, ro og bæredygtighed. Oprindeligt brugt til at reparere tøj i Nordjapan, er Sashiko i dag et meditativt håndarbejde, der skaber balance for både krop, sind og planeten.
I foredrags-delen hører vi om, hvorfor håndens arbejde gør os godt. Med afsæt i Anne Kirketerps Craft-psykologi undersøger vi, hvordan det at skabe med hænderne kan mindske stress, øge trivsel og styrke følelsen af mening og glæde – uanset om du er nybegynder eller erfaren.
Du får indsigt i:
Hvorfor hobbyer og håndværk er sunde for os
Hvordan kreativ fordybelse skaber ro og nærvær
Hvordan du gennem simple aktiviteter kan styrke selvværd og glæde i hverdagen
Aftenens underviser er tekstilformidler og neuropædagog Renee Hegaard Jespersen. Ejer af #Tekstilværkheegaard og #Slipbroderietfri. Certificeret specialist i Craft-psykologi og medvirkende i bl.a. folketingspolitiker Lotte Rods podcast Legeministeriet og Susanne Benderfeldts Det virker. Ligeledes har Renee bidraget til Anne Kirketerps bog om Craft-psykologi.
Med mange års erfaring i foredrag, workshops og undervisning for både børn og voksne, brænder Renée for, hvordan håndværk styrker trivsel. Hun arbejder legende og eksperimenterende med tekstile teknikker og åbner en kreativ verden, hvor alle kan være med – på tværs af alder og erfaring.
Køb din billet her :
https://collageriet.dk/products/151038
Also check out other Workshops in Silkeborg.