Kom og vær med i et legende blomsterunivers, når Rikke fra Kreaunger giver dig tips og tricks, til at skabe farvestrålende papirblomster. Vi skal klippe, rulle, folde og glitre i italiensk crepepapir.
Rikke vil vejlede dig og gøre processen sjov, så du kommer godt fra start med din helt egen unikke papirblomst! Mon om den skal gives til en, som du godt kan lide?
- Arrangementet er velegnet til børn fra ca. 5 år
Om familie-lørdage
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i huset til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere. Materialer stilles gratis til rådighed for alle.
Medmindre andet er angivet, er alle aktiviteter drop-in fra kl. 10.00 til 14.00, så I kan komme, når det passer jer inden for tidsrummet.
Vores aktiviteter henvender sig særligt til børn og deres familier.
Hvis I ikke ønsker at deltage i den planlagte aktivitet, kan I også benytte husets faciliteter til leg, nyde en stille stund med medbragt madpakke eller en kop saftevand og kaffe i vores hyggelige, uformelle rammer.
Vi glæder os til at se jer og jeres familie! 😊😊😊
You may also like the following events from Kulturhuset 1B: