Koncert ved det historiske Raphaëlis-orgel i Roskilde Domkirke
Hvordan lød musikken i Roskilde Domkirke før og efter 1654? Kom og oplev en særlig koncert, der bringer fortidens klange til live i Domkirkens enestående akustik. Ved det historiske Raphaëlis-orgel, som rummer piber helt tilbage fra 1500-tallet, fremføres musik, der gennem århundreder har akkompagneret kongelige ceremonier, munkenes tidebønner og borgernes store livsbegivenheder.
Programmet byder på værker af Buxtehude, Hammerschmidt og Vecchi, samt gregorianske toner og fællessang. I koncerten medvirker et lille ensemble bestående af to barokvioliner, en gambe og fire sangere, ledsaget af domorganist Bine Bryndorf ved orglet.
Koncerten er unik mulighed for at opleve levende musikhistorie i en af Danmarks mest ikoniske kirker – alle er velkomne.
Dato: 26. maj 2025
Tid: kl. 13.15-13.45
Sted: Roskilde Domkirke
Entré til Domkirken - Alm. 70 kr. / pensionist & stud. 50 kr. / u. 17 år gratis
Medvirkende
Bine Bryndorf, orgel
Aureliusz Golinski, barokviolin
Justyna Skatulnik, barokviolin
Anna Bator, viola da gamba & violone
Christine Nonbo Andersen, sopran
Anna Caroline Olesen, alt
Luis Toscano, tenor
David McCune, bas
Mere information
Koncerten er en del af et kommende forskningsprojekt om musikkulturen ved Roskilde Domkirke i 16- og 1700-tallet. Forskningsprojektet vil kombinere musikhistorisk forskning og praktiske eksperimenter for at belyse musikkens brug i domkirken og dens betydning i det kulturelle og religiøse centrum. Projektet har fokus på musikken på og omkring Raphaëlis-orglet, de kongelige begravelser og kirkens liturgiske traditioner, samt ved latinskolen knyttet til Domkirke. Forskningsprojektet vil bidrage med nye indsigter i Danmarks musikalske kulturarv og bidrage med levende formidling gennem koncerter og andre aktiviteter. Projektet gennemføres af musikforskerne Peter Hauge og Bjarke Moe, redaktør Claus Røllum-Larsen, domorganist Bine Bryndorf og kreativ producent Trine Heide.
You may also like the following events from Kind Of Opera:
Also check out other
Concerts in Roskilde.