"𝗜 𝘄𝗮𝗻𝘁 𝘁𝗼 𝗯𝗿𝗲𝗮𝗸 𝗳𝗿𝗲𝗲!" 🎤🦅👑
Sommeren er på vej, og nu er det tid til at "break free" og bryde ud i sang! Vi afslutter forårets Natkirke med Queen-fællessang i selskab med duoen Gitte Degn og Kasper Daugaard. Kom og syng med!
Vi får aldrig nok af at synge sammen i Domkirken. Ved denne Natkirke skal vi synge fællessang til stemmerne blive hæse og hjertet flyder over. Måske har du allerede været med til at synge ABBA, The Beatles eller julesange med Gitte og Kasper? Denne aften får vi igen besøg af duoen, der sammen med os vil synge sommeren ind med nogle af de største hits fra Queen. Luk din indre Freddie Mercury ud, når vi skal synge klassikere som "Don't stop me now'", ”Somebody to love” og ”We are the champions”, kombineret med ord og refleksioner fra Natkirkepræst Daniella Anastasie Schilling.
Dørene åbner kl.19.00, herefter velkomst og indledende refleksion ved Natkirkepræst Daniella Anastasie Schilling.
Fællessangen begynder kl. 20.00.
Natkirken holder herefter sommerferie frem til september.
Vi ønsker jer alle en god og velsignet sommer.
Natkirken er også åben torsdag 8. maj kl. 19-22, hvor jazztrioen Raae, Riis og Funch gæster. Kom forbi og oplev hvordan forårsstemningen indtager Natkirken på de lange, lyse aftener.
https://www.facebook.com/events/663671439754465
𝗢𝗽𝗹𝗲𝘃 𝗸𝗶𝗿𝗸𝗲𝗻 𝗶 𝗲𝘁 𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁 𝗹𝘆𝘀
I Natkirken lyses kirkerummet op i forskellige farver, lyskorset brænder midt imellem kirkebænkene, imens musik og ord strømmer ud gennem kirkeskibet og ind i alle kapellernes kroge og helt op under loftets hvælvinger. Natkirken er et rum for ro til tro, fordybelse og bøn, men også for fællesskab, samtale og bevægelse. Vi inviterer kunst, musik og kreativiteten ind i kirkerummet, og som deltager er du med til at skabe Natkirkens særlige atmosfære. Her kan du komme som du er, lægge dig på kirkebænken med et tæppe, få en kop kaffe i våbenhuset, eller tage en snak med de frivillige. Du kan komme alene eller med en ven. Du kan være her i tre timer eller ti minutter. Det er op til dig.
𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗳𝗼𝗿𝗹ø𝗯𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗳𝘁𝗲𝗻 𝗶 𝗡𝗮𝘁𝗸𝗶𝗿𝗸𝗲𝗻?
I Roskilde Domkirke er hver Natkirkeaften forskellig. Du vil hver gang kunne opleve et nyt tema eller gæst, når vi i fællesskab undersøger en anden måde at være kirke, end den faste form, du måske kender fra kirkens andre gudstjenester.
Rammen omkring aftenens tema vil til gengæld være genkendelig hver gang. Natkirken er åben hver anden torsdag fra klokken 19.00 til 22.00. Dørene åbner hver gang kl. 19.00 og det er altid gratis at deltage. Hver Natkirke starter med lystænding og en kort refleksion. Der afsluttes med bøn for natten og vi går hjem eller videre ud i aftenen med velsignelse.
Natkirkepræsten er Daniella Anastasie Schilling.
You may also like the following events from Roskilde Domkirke - Roskilde Cathedral:
Also check out other
Arts events in Roskilde.