Sidder du med en ildsjæl i maven? Vil du være med til at styrke gymnasierne i Midtsjælland? Sikre, at elevernes stemme bliver hørt, og at elevdemokratiet blomstrer ude på gymnasierne?
Så kom med, når DGS Midtsjælland holder generalforsamling! Her har du mulighed for at stille op til regionsbestyrelsen og sætte dit præg på det kommende år.
Program for dagen
17:00 Ankomst
Formalia
Behandling af regionsbestyrelsens beretning
Behandling af årsregnskab
Behandling af vedtægter
Valg til regionsbestyrelsen
Eventuelt
Aftensmad og hygge
Hvad er en regionsbestyrelse?
Regionsbestyrelsen i Midtsjælland er en af DGS' 10 regioner. Regionsbestyrelserne er afgørende for, at DGS kan fungere og bedst muligt repræsentere de danske gymnasieelever. Som en del af regionsbestyrelsen mødes man typisk en gang om måneden for at planlægge arrangementer for gymnasieeleverne. Det kan være alt fra fælleselevrådsmøder, hvor repræsentanter fra elevrådene på gymnasierne i Midtsjælland samles og diskuterer uddannelsespolitiske emner, til aktioner og andre initiativer, der styrker elevernes engagement og indflydelse.
Hvilke poster er der?
Forpersonskabet
Som en del af forpersonskabet har du ansvar for at indkalde og lede interne møder, sikre et godt arbejdsmiljø i regionen og være den primære kontaktperson til det nationale DGS. Du vil også være den, medierne kontakter, hvis de ønsker en udtalelse fra gymnasieeleverne i Midtsjælland.
Regionssekretær
Som regionssekretær repræsenterer du gymnasieeleverne i Midtsjælland i DGS' hovedbestyrelse. Du deltager i ca. 8 bestyrelsesmøder årligt, som oftest afholdes i København. Derudover fungerer du som bindeled mellem hovedbestyrelsen og DGS Midtsjællands regionsbestyrelse, samtidig med at du deltager i regionsbestyrelsens arbejde på lige fod med de menige medlemmer.
Menigt medlem
Som menigt medlem deltager du i de månedlige interne møder, har kontakt til elevrådene og bidrager til planlægningen af arrangementer for gymnasieeleverne.
IB-repræsentant
Som IB-repræsentant repræsenterer du IB-eleverne i Midtsjælland og har de samme opgaver som de menige medlemmer.
HF-repræsentant
Som HF-repræsentant repræsenterer du HF-eleverne på Midtsjælland og har de samme opgaver som de menige medlemmer.
You may also like the following events from Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: