80 år med Kim Larsen – fællessang med rabalder!
Er du klar til at skråle med? Så fat ølkruset, smør stemmebåndet og kom med til en højlydt, hjertevarm og hammerhyggelig hyldest til vores folkekære Kim Larsen, som ville være fyldt 80 år d. 23. oktober. Hvis nogen fortjener en fødselsdag med fuld volumen, så er det ham! Tid og sted:
Torsdag den 23. oktober kl. 19.00-20.30, på Rockmuseet. Dørene åbner kl. 18.00.
En aften fyldt med rock og rendyrket nostalgi
I Rockmuseets røde foyer inviterer vi dig til en aften, hvor vi sammen synger de sange, der har været et lydspor i generationer: Midt om natten, Susan Himmelblå og Tarzan Mamma Mia. Vi tager selvfølgelig også et smut ned ad Rabalderstræde med Gasolin’ og meget mere.
Sangerinde og sangunderviser Anya Aaby leder os igennem aftenens fællessang, og bag tangenterne sidder musiker Jesper Bo Hansen der bl.a. er kendt som pianist for Jesper Binzer og Anne Linnet.
Vi glæder os til at dedikere en aften til alle tiders største spillemand – med en stemme, der kunne synge os både glade, vemodige og kampklare.
You may also like the following events from Danmarks Rockmuseum, Ragnarock:
Also check out other
Music events in Roskilde,
Entertainment events in Roskilde.