Sommeren 2022 blev der gennemført en BioBlitz på Sjælegård på Nordbornholm forud for en indsats med naturpleje og natur-genopretning bl.a. med græssende kvæg og heste. Nu er det tid til at evaluere, hvad der er sket på 3 år.
Sommeren 2025 er det altså 3 år siden, at agerjorden på Sjælegård blev høstet for sidste gang. Det vil således også være den 3. sæson med ekstensiv helårsgræsning.
19.-20. juli 2025 skal vi så se om 3 år med naturgenopretning har gjort en forskel for livet på arealerne.
Biolog og forfatter Michael Stoltze er faglig leder og protektor for BioBlitzen på Sjælegård.
Området omkring Sjælegård rummer mange biotoper fra egekrat og bøgelund til en stor sø (tidligere mose), mindre paddesø, rigkær, mose, overdrev, vådeng, blotlagte klippepartier med mos og lav og altså også tidligere dyrket agerjord. Arealet er i alt 26 ha, hvoraf ca. halvdelen er natur og resten er ved at blive det.
Vi har brug for såvel eksperter som kyndige amatører, der vil hjælpe os med at dække det store areal og de mange biotoper.
Spørgsmål og tilmelding til ejer:
aGVsbGUgfCBzamFlbGVnYWFyZCAhIGRr.
Der er enkel forplejning under bioblitzen.
Vi har et antal sovepladser, der stilles til rådighed for eksperterne. Der er også mulighed for at slå telt op på vores arealer.