Foredrag.
- Hvordan ser man egentlig, om ridning er sund og opbyggende?
- Er smuk og imponerende det samme?
- Kan det være et skridt på vejen at ride bag lod?
- Har vi vænnet os til at dressur skal se ud på en bestemt måde?
- Hvordan er det nu lige, man sætter streger på billeder, for at bedømme momenter?
Fra mange sider kommer der heldigvis mere og mere fokus på hestevelfærd i ridesporten. Det er ikke svært at blive enige om, at hesten ikke skal lide overlast i form af sår fra sporene eller striber fra pisken, men det virker til at det er sværere at finde enighed om, hvad der er sund ridning for hestens krop.
Der findes dog en del evidens, der kan fortælle os, hvordan det bør se ud, hvis vi vil gøre vores hest glad, stærk og langtidsholdbar.
Til dette foredrag kommer vi til at se på massevis af videoer og billeder, som skal være med til at træne vores øjne til at se, om heste går biomekanisk korrekt - om ridningen er opbyggende eller nedbrydende. Vi pauser i forskellige momenter og ser hvilken betydning hestens hals har på ryggens funktion samt bagbenenes bæring.
Skulle der være en bestemt og kort video (eller en bid af en længere video) som du drømmer om, at vi skal kigge på, så er du velkommen til at sende mig et link. Jeg kan dog ikke love, at den bliver brugt.
En tidligere deltager skriver:
”Sund ridning – træn dit øje” har klædt mig rigtig godt på til kunne vurdere om min egen ridning er sund og opbyggende for min hest eller det modsatte. Katrine forklarer med forståelige ord, masser af billeder og video hvilke punkter det er værd at stille skarpt ind på og hvordan de enkelte punkter bidrager til helhedsbilledet af hesten under ridning"
Sted:
Fælleshuset i Hallingelille
Hallingebjergvej 1
4100 Ringsted
Tidspunkt:
Torsdag d. 18. september
Kl 18.00-20.30
Pris:
250,- inkl moms
Tilmelding:
Mobilepay med tekst: ”Træn dit øje d. 8./4.” plus deltagernavn(e)
Til 62 64 66
Send ligeledes en besked på messenger, så jeg kan komme i kontakt med dig i tilfælde af ændringer.
Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sælge din plads, hvis du bliver forhindret.
You may also like the following events from Katrinemogensen.dk: