Velkommen til Madmødet 2025 – epicentret for gastronomisk nytænkning, hvor ildsjæle, producenter og madelskere samles for at forme fremtidens måltider. Glæd dig til sansebombardementer, inspirerende talks og uventede smagsoplevelser, der vil ændre din opfattelse af, hvad mad kan være.
I år er der igen Madmødet på torvet - Fisk på torvet! 👇🏻
🐟 Oplev og smag fisk på torvet i Ringkøbing
📆 Lørdag d. 17. maj 2025
🕘 kl. 11-14
Kom og oplev markedsstemning på torvet i Ringkøbing lørdag den 17. maj kl. 11-14. Her kan du smage fisk, købe fisk og tale med fiskere. Du kan samtidig møde og handle med en række lokale producenter, som står på tæer for at give dig en god oplevelse.
Få gratis smagsprøver på fisk tilberedt over bål af Michelin-kok Jesper Krabbe – og smag en lækker havtaskegryde, som er lavet med kærlighed af Hvide Sande-skipperen Verner Møller.
Smager det dig, kan du købe nogle af de lækre råvarer og produkter med hjem til weekendens forkælelser.
🗓️....... Program:
kl. 11.00-14.00 Michelin-kok Jesper Krabbe tilbereder fisk over bål og uddeler smagsprøver
kl. 11.00-14.00 Hvide Sande-skipperen Verner Møller deler smagsprøver ud på hans berømte havtaskegryde
kl. 11.00-14.00 Rejefiskerne fra Hvide Sande byder på smagsprøver på Hvide Sande rejer
kl. 11.00-14.00 Hvide Sande Røgeri åbner lugen på fiskebilen og sælger ferske og røgede fisk
kl. 11.00-14.00 Mørts Håndbryg fra Videbæk sælger håndbrygget øl
kl. 11.00-14.00 Hedevin fra Skjern serverer smagsprøver og sælger æblemjød
kl. 11.00-14.00 Gaardbageren fra Højmark sælger surdejsbrød og kager
kl. 11.00-14.00 Dr. Diesel spiller på torvet med en masse gode danske favoritter.
kl. 12.30-14.30 Fælles langbordsmiddag i gågaden, som Restaurant Nordic står for. *Læs nærmere om dette nedenfor. 👇🏻
Kl. 13.00 Oplev fiskeauktion v. auktionsmesteren fra Danske Fiskeauktioner sørger for en sjov og levende oplevelse. Tag del i auktionen og gør en god handel på friskfanget fisk
🍽️.... OM FÆLLES LANGBORDSMIDDAG:
Oplev en sanselig frokost med smag, historier og lokale råvarer i Ringkøbing gågade lørdag den 17. maj kl. 12.30-14.30
Tag plads ved langbordet midt i Ringkøbings charmerende gågade og glæd dig til en fælles frokostoplevelse, hvor smag og samvær går hånd i hånd.
Vesterhavskøkkenet arrangerer dette event og Frederik Havn fra Restaurant NORDIC står bag gryderne og tryller en spændende menu frem. Du kan både glæde dig til velkendte favoritter og helt nye smage – alt sammen lavet med kærlighed til lokale råvarer. Vi bringer det bedste fra sæsonens friske høst i spil – og supplerer med omsorgsfuldt gemte råvarer fra sidste års høst, som får nyt liv i Frederik og køkkenets kreative hænder.
Menuen består af sharefood – små serveringer, der deles ved bordet og fortæller historien om vores egn. Undervejs inviterer vi dig med bag kulisserne og giver dig indblik i, hvordan vi arbejder med lokale råvarer og skaber oplevelser, der sætter sig i både maven og hjertet.
Vi deler både maden og de gode fortællinger – og selvfølgelig også de lokale drikkevarer, nøje udvalgt til menuen.
Pladserne er begrænsede – så skynd dig at sikre din billet til en frokost, du sent vil glemme.
Pris: 365,- pr. person for at deltage i 'Fælles langsbordsmiddag'
Prisen inkluderer frokost og drikkevarer
Tag tøj på efter vejret
Der er et begrænset antal billetter, så bestil på:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/t3rtbq8zmt
Madmødet på torvet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Konsumfisk i samarbejde med Ringkøbing Handelsforening.
You may also like the following events from Ringkøbing Handelsforening: