Dirigent: Jakob Faurholt
Konferencier: Lars Arvad
Solister: Betty Glosted; Sibylle Glosted; Kim Hammelsvang
Træd ind i Odense Sommerrevys festlige telt, og tag med på en musikalsk tidsrejse gennem revymusikkens fornøjelige historie. Revyen har som genre eksisteret i mere end 170 år, og vi glæder os til at spille sange fra revyens forskellige perioder med både evergreens og solisternes egne personlige favoritter, der sikkert kan få smilebåndene på gled. Blandt andet kommer du til at høre sange fra Poul Henningsen, der spillede en stor rolle i at forny genren i 1930’erne, og hvis tekster vi stadig kan spejle os i og finde nye dybder i i dag. Tre fantastiske og revy-rutinerede solister vil indtage scenen sammen med os. Du får fornøjelsen af at opleve Kim Hammelsvang, Betty og Sibylle Glosted fylde teltet med masser af sang og underholdning. Mange af revysangene har været skrevet for stor besætning, og vi glæder os til at fylde teltet med stor musik og samfundsspiddende og satiriske sangperler.
Tilkøbsmulighed – Luksus smørrebrød og en dessert
Tre stykker smørrebrød – fra Den Gamle Kro:
Et styk med æg, grøn mayo, rejer, citron og karse.
Et styk med fiskefilet, remoulade, citron, toppet med grønt.
Et styk med sprængt kalvespidsbryst, flødepeberrod, surt og høvlet peberrod.
Lille bæger med æblerabarber trifli
Pris: 175 kr. pr. person
Kulturpartnere:
Odense Sommerrevy
Cervo Gruppen
You may also like the following events from Odense Symfoniorkester: