Smid pensionistkortet, rytme sokkerne og teamgym attituden, og kom til træning med Rebounce.
Dette er første åbne træning med REBOUNCE!!!
Holdet er et 18+ hold til dig som har ambitioner inden for springgymnastikken og mangler et fedt pige fællesskab, hvor vi udvikler os og bakker hinanden op til træning. Det er for dig der gerne vil have et afbræk fra konkurrence gymnastikken eller fra drengene på repholdet.
Vi mødes til træning i Odense en lørdag hver måned. Træningen starter med leg/dans efterfulgt af en effektiv opvarmning. Herefter muligheden for kort, simpel teknik og så ellers bare fuld flæk og gallaomgange. Vi vil skabe et fællesskab, der vokser og bliver ved med at udvikle sig, der strækker sig landet over, og med det, sammen vise at spring ikke er slut for piger/kvinder efter efterskole. Efter træningerne vil der være sociale arrangementer, da stemningen udenfor hallen er lige så vigtig som stemningen i hallen.
KRAV:
Du skal være fyldt 18 år.
Du skal arbejde med noget af følgende
- dobbelt backs
- dobbeltroterende i minitrampolin
- forlæns tre moments spring.
HUSK at medbringe aftensmad, så vi kan hygge efter træningen.