OBS!
Der er salg af early-bird-billetter indtil d. 12/4!
Billetter kan findes via link eller købes i døren.
Indgang via parkeringspladsen ved Slottet (modsatte side af Kongens Have) og gennem gårdspladsen.
----------------------------------------
The Unknown Dream - Kulturens Døgn 2025
Et samarbejde mellem Stina Bekker & Det Fynske Dansekompagni
Succesen genopsættes efter en UDSOLGT koncert under Sorgfestival i november 2024 - men denne gang med et lille tvist!
Til denne formiddagskoncert, føres publikum ind i et trygt og varmt rum.
Herfra starter fortællingen om et liv fuld af drømme, livskriser, modløshed og fornyet håb. En fortælling udtrykt gennem sange, dans og storytelling, hvor publikum inviteres med på rejsen.
Når koncerten er slut, har du været passager på den forreste række i Stina Bekkers personlige musikalske odyssé og samtidig bragt din egen fortælling med ind i oplevelsen.
Efter koncerten, og en kort pause, åbnes der op for en artist-talk og samtalesalon mellem nogle af de medvirkende og publikum.
Alle sange er skrevet og komponeret af Stina Bekker og er arrangeret til formålet med to musikere fra albummet:
- Michael Kristensen (el-guitar + kor)
- Sofie Karoline (keys + kor)
De medvirkende dansere (Det Fynske Dansekompagni) er:
- Christina Dyekjær
- Viola Dröse
PROGRAM
Kl. 10.30: Forhallen åbner
Kl. 11.00: Koncerten starter
Kl. 12.15: Artist-talk, hvor publikum inviteres til en samtalesalon om koncerten
Kl. 12.45: Arrangementet slutter og dørene lukkes
Arrangøren bag Sorgfestival 2024, Mette Richter, udtalte følgende om koncerten i november:
"Her inviteres du til koncert med den odenseanske musiker Stina Bekker, der i et spektakulært samarbejde med Viola Dröse og Christina Dyekjær fra Det Fynske Dansekompagni, fremviser en uforglemmelig kunstnerisk oplevelse, med plads til eftertænksomhed og inspiration.
De følelser der udtrykkes med poetisk kraft på Stina Bekkers album “The Unknown Dream” danses ud, og indimellem numrene vil Stina Bekker fortælle små anekdoter og invitere publikum med på en rejse med uforudsete drejninger, knuste drømme og korsveje mod nye muligheder. En intim koncert med danseoptræden, der fanger følelsen af at falde fra hinanden, at miste sig selv – men samtidig at blive grebet, og holdt kærligt om. Således efterlades publikum med håb og plads til at reflektere over egne livserfaringer."
Udtalelse af Peter Skernby (Fællesstival, Midtfyns Festival og Spillestedet Foderstoffen):
”Uanset hvilken konstellation der er valgt, så er der masser af nerve i en koncert med Stina Bekker, i løbet af hendes liv har hun været meget igennem, og det afspejles i hendes musik. Man går derfra med gåsehud, men også med en fornyet tro på tingene når skal gå.
Stina er god til at holde fast i publikum hele vejen igennem koncerten, og med hendes kæmpe talent for at levere storytelling mellem numrene, så bliver det altid en totaloplevelse.”
Arrangementet er støttet af Odense Kommune / Kulturens Døgn
Also check out other Concerts in Odense, Music events in Odense, Arts events in Odense.