Kom til forfatteraften i Bronx med Chloe Avo Holm og hør hendes historie, som hun også har beskrevet i bogen fra 2024: “Jeg kunne ikke dø, derfor måtte jeg leve”, om en hård opvækst, et forkert valg af venner og et årelangt misbrug.
Desuden om healing med familien, drømme og ambitioner og tilgivelse.
Om bogen:
En barsk og hjertegribende fortælling om en pige, der er blevet omsorgssvigtet i sin barndom og misforstået i skolen. Tidligt ender Chloe i et misbrug, og som 12-årig begynder et liv som narkoprostitueret, hvor hun synker dybere og dybere ned i stoffernes verden.
Først efter 23 forsøg og med hjælp fra værestedet Reden lykkes det Chloe at få vendt spiralen og komme fri fra stofferne og ud af prostitutionen. Hun får skabt et nyt liv og får en karriere som professionel danser.
Chloe er en fantastisk historiefortæller. Hendes fortælling er om håb og livskraft. Om at gå fra det mørkeste mørke til lyset og glæden.
”Jeg håber, at min fortælling kan inspirere andre, der har oplevet en svær tid, og give dem håb og mod til at ændre deres situation.”
Torsdag d. 22. maj kl. 19-20.30
Billetter koster 135 kr. og kan købes på
https://www.bronx5200.dk/shop/
Bøger kan købes på aftenen.
Se mere på Chloes sociale medier:
https://www.facebook.com/chloeavo
https://www.instagram.com/chloeavo/
You may also like the following events from Bronx - Kaffe & Krea: