Den anmelderroste rock-kvartet Falderebet kommer med et udtryk, der er potent, melodiøst og insisterende, og bandet består af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund. Som en musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’, tager Falderebet udgangspunkt i støjrock. I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin med et personligt tekstunivers på dansk, der kredser om de eksistentielle kriser og udfordringer, der ofte rammer os midt i livet. Falderebets seneste album ’Solen Står Op’ udkom sidste år – en opfølger til de anmelderroste plader ’En Dans På Roser’ fra 2022 og debuten ’Falderebet’ fra 2020. Albummet blev rigtig flot modtaget i pressen, og yder på bred variation i både tempo og instrumentering, hvilket skaber en vekslen mellem det minimalistiske og det svulstige. Siden det nye album blev udgivet, har bandet spillet en lang række koncerter i hele landet, herunder en fuldstændig tætpakket koncert på Hotel Cecil på hjemmebanen i København. Derudover var Falderebet på en omfattende efterårstour med Magtens Korridorer i 2024 med 17 koncerter i hele landet, så det er et band i topform, der står på scenen. En fast følgerskare og en massiv tilstedeværelse på livescenerne, har derfor givet Falderebet et velfortjent ry som et af de bedste livebands på DKs rockscene. Det ry har bandet cementeret med et helt nyt livealbum, der er udkommet her i starten af året. Albummet er blevet rigtig flot modtaget i musikpressen, bla. i GAFFA: “Så herligt at have Falderebet fanget i sit rette, rasende element, hvor samspillet fungerer så glimrende med et så effektivt attak, at man næsten glemmer, at rock og rul er alt andet end på mode, i hvert fald i medierne […] Hvis man vil have et vidnesbyrd om, hvad dansk rock fra undergrunden er – så er dette album et strålende sted at stige ind.”, Erik Jensen, All That/Politiken. ”En Heftig og vellykket liveoptagelse fanger essensen i Falderebets rock. Falderebet er et tungt og ondsindet rockband, der stjæler fra punkens energi og så lader guitaristen går amok, mens der synges om gamle mænd, som er gået i sort. Rent og autentisk.”, Jan Opstrup Poulsen, GAFFA Pressen skrev: “Solen står i den grad op over Falderebet, der på deres tredje album rammer nye højder […] Det er tydeligere end nogensinde, at her er tale om dygtige musikere, der er i vækst […] Solen Står op er deres hidtil mest varierende og bedste album. Det lover godt for de kommende.” Bo Heimann, POV International. “[Falderebet] kan spidde sig selv og revse samfundet, så det giver mening, at livet er noget lort, fordi kantinen er lukket. Det er de små stik til vores egen ulidelige selvoptagethed, der giver sangteksterne slagkraft […] På solen står op synger Falderebet om liv og død. Og de tenderer til at spille, som det gjaldt det samme.” Jan Opstrup Poulsen, Gaffa. ”Forsanger Bo Bech Arvin har et sikkert øre og sans for sproglige finurligheder [...] Teksterne er uden undtagelse gennemarbejdede og intelligente, afsunget fra usikker grund med tvivlen og melankolien som makkere.” Klaus Lynggaard, Weekendavisen. Falderebet er: Vokal: Bo Bech Arvin, guitar: Henrik Berger, trommer: Anders Ramhede, bas: Jakob Lund
Dørene åbner 18:45
You may also like the following events from TCB Underground:
Also check out other
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense,
Concerts in Odense.