Fire koncerter – én stærk sommeraften
Pakhuspladsen bliver forvandlet til en musikalsk oase, når vi inviterer til fire (mindre) koncerter i forlængelse af hinanden – under åben himmel og helt gratis. Aftenen byder på personlige sange, nye stemmer og store følelser, og kulminerer i et energisk og poetisk brag med Downtown July som hovednavn.
Arrangementet er skabt i samarbejde med Konnekt, der arbejder for at styrke vækstlaget i dansk musik og give nye kunstnere en scene og et fællesskab.
Mia Cenobia
Singer-songwriter fra Nyborg med en stærk sans for melodier og nærværende tekster. Med klaver eller guitar som afsæt inviterer Mia lytteren ind i sit personlige univers – fyldt med refleksioner, ungdommelige erkendelser og et godt øre for det fængende omkvæd.
Hun har skrevet over 150 sange trods sine bare 18 år og har allerede spillet en række koncerter rundt om på Fyn. Glæd dig til en intim og kraftfuld oplevelse, når Mia går på scenen med band.
Dias
Dias bevæger sig elegant i krydsfeltet mellem neosoul og indiepop – med dansksprogede tekster, der emmer af både intimitet og styrke. Duoen Dea Moksha og David Ceesay leverer vokaler og keys i et tæt samspil, mens Mads Øberg (trommer) og Magnus Langager (bas) løfter det hele med levende energi og varme grooves.
Louise Munch TBA
Downtown July
Poetisk indierock med følelserne udenpå tøjet og et glimt i øjet. Downtown July er lyden af ungdom, uro og alt det midt imellem – pakket ind i stærke melodier, fællesskab og rå ærlighed. De fem bandmedlemmer leverer koncerter med høj energi og nærvær, hvor publikum bliver en del af fortællingen.
Med sejren i DR’s KarriereKanonen 2025 har bandet cementeret sin position som ét af de mest spændende nye navne i dansk musik. Singlen "Ku’ vi" har allerede fået godt fat i både lyttere og radioflader, og debutalbummet er på vej.
Downtown July har spillet over 140 koncerter og rundet 1 million streams – men det er live, de for alvor skinner. Musikken veksler mellem det inderlige og det eksplosive, og skaber et rum, hvor alt er tilladt: grin, tårer, eftertanke og eufori.
You may also like the following events from Storms Pakhus:
Also check out other
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense.