Danmarks Største Grisefest – som i de gode gamle dage!
- med Sol, Sangria og masser af Slagere
Lørdag d. 26. juli – Mallorca-stemning lige midt i O’ense
Smør solcremen ud, hiv Hawaiian-skjorten frem og gør klar til en fest, der smager af charter, pattegris og kolde drinks – for vi tager dig med tilbage til dengang far røg cerutter i poolbaren og mor lod håret sidde løst.
Vi har genskabt den klassiske Mallorca-charterstemning, hvor sangriaen flyder, og ferietabletter kan redde selv den mest håbløse fest. Glæd dig til en dag med hele 3 live bands, helstegt pattegris og hele svineriet – bogstaveligt talt. Der bliver ikke sparet på noget!
Benny and the Butterflies åbner ballet – og ja, det er den Benny, du kender fra Olsen Banden! Den evige optimist med dans i benene og et glimt i øjet. Benny og bandet fyrer op under dansegulvet med hits, der får selv de mest slidte dansesko til at gnistre. Forvent højt humør og rendyrket charme, som kun Benny kan levere.
Herefter er det tid til at gå ombord i den flotte buffet. Helstegt pattegris til du sprækker, kartoffelsalat og flere forskellige slags salater bliver der budt på.
Når tallerkenen er tom, og bæltet spændt ud, træder ingen ringere end John Mogensen Tribute på scenen. Forbered dig på bangers fra dengang livet var enkelt, og øl smagte af øl. Der bliver sunget med på “Der er noget galt i Danmark” og danset til “Fut i fejemøget”. Du kender dem, og du elsker dem.
Ballet sluttes af i fineste form med partybandet ”Just Smile” – der har mere end 25 års erfaring fra fester, koncerter og festivaller fra det ganske land. Med et bagkatalog på over 200 syng-med og dansevenlige numre er der garanter højt humør.
Vi lover dans, dårlige vittigheder, kander med sangria og alt det, du ikke anede, du savnede fra dine første ferier.
Det bliver larmende, løssluppent og lidt lummert - som i de gode gamle dage.
Så hiv fat i vennerne, naboerne og dem du engang drog mod syden med – og kom til fest med gris, grin og garanteret god stemning!
You may also like the following events from Danmarks største værtshus :
Also check out other
Festivals in Odense.