KOMPAGNI-WORKSHOPS MED DET FYNSKE DANSEKOMPAGNI
10:00–16:30 hos Hips Dance Studios, Odense
KOM OG DANS MED OS!
Det Fynske Dansekompagni bringer dynamiske og inspirerende danseworkshops til hjertet af Odense!
Vi ønsker at skabe et levende og engagerende dansemiljø på Fyn, hvor vi tilbyder workshops for både begyndere, erfarne og professionelle dansere.
Vores OPEN LEVEL-WORKSHOPS, er åbne for alle – uanset erfaring eller baggrund. Som trænet danser, og pre-prof. og professionel kan du sagtens få meget ud af disse workshops, men du kan også gå efter øvede klasser (intermediate, advanced).
Uanset om du tager dine første danseskridt eller ønsker at forfine din teknik, er du hjerteligt velkommen (aldersgrænse: 16+).
________________________________
Månedens gæsteunderviser Anastasija Olescuka:
Anastasija Olescuka er en internationalt anerkendt danser og koreograf, født og opvokset i Riga, Letland og nu baseret i København.
Hendes tværfaglige praksis udforsker relationer mellem natur, menneske og teknologi og kombinerer street dance, naturvidenskab og sociologi.
Med rødder i slaviske og baltiske folkedanse arbejder hun inden for Hip Hop, Popping, Roboting og Ballroom.
Hun er en del af CLASHcph og har optrådt og samarbejdet med bl.a. Toniah Pedersen, Steen Koerner og Cullbergkompagniet.
Check hendes arbejde ud her:
Insta:
https://www.instagram.com/anastasija.olez/
CLASH:
https://www.instagram.com/clashcph/
________________________________
PROGRAM
𝒐 10:00-11:00: YOGA FLOW (ALL LEVELS) VIOLA DRÖSE
𝒐 11:15-12:45: HIP HOP (ALL LEVELS)
ANASTASIJA OLESCUKA
𝒐 13:30-15:00 KOREOGRAFISKE METODER (ØVET/ INT. ADV.)
ANASTASIJA OLECUKA
𝒐 15:00-16:30 PARTNERING (ØVET/ INT. ADV.)
CHRISTINA DYEKJÆR
________________________________
PRISER
Heldagsbillet: 450 kr
To danseklasser: 250 kr
Enkeltklasse: 150 kr
Yoga: 90 kr
TILMELDING
Du kan vælge at deltage i én eller flere klasser – bare giv os besked, når du tilmelder dig.
📧 Skriv til:
aW5mbyB8IGRldGZ5bnNrZWRhbnNla29tcGFnbmkgISBkaw==
________________________________
𝐎𝐦 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞𝐫𝐧𝐞
𝐘𝐎𝐆𝐀 𝐅𝐋𝐎𝐖
Yoga Flow-klassen er en dynamisk og flydende praksis, hvor bevægelserne forbindes sømløst med åndedrættet.
Fokus ligger på at opbygge styrke, smidighed og kropsbevidsthed gennem mindful og meditativ bevægelse.
Niveau: Åben for alle
𝐇𝐈𝐏 𝐇𝐎𝐏
I undervisningen med mig kan du udforske Hip Hop-dans gennem de redskaber, jeg selv bruger i min praksis. Klassen vil indeholde både bevægelse og teori.
I bevægelsesdelen arbejder vi med fundamentale elementer som bounce, rock og grooves, samt traditionelle trin. Vi arbejder både individuelt og i grupper, og undersøger måder at udtrykke og udforske os selv på, går i dybden med vores forhold til Hip Hop-musik, rytmer og polyrytmer – og med, hvordan vi kan kommunikere og udveksle med hinanden, fx gennem “1 mod 1”, “cypher” eller koreografi.
I teoridelen vil jeg dele viden, som er blevet givet videre til mig gennem fortællinger og visuelle materialer.
Niveau: Åben for alle
𝐊𝐎𝐑𝐄𝐎𝐆𝐑𝐀𝐅𝐈𝐒𝐊𝐄 𝐌𝐄𝐓𝐎𝐃𝐄𝐑 / 𝐊𝐑𝐄𝐀𝐓𝐈𝐕𝐓 𝐋𝐀𝐁
Få et unikt indblik i metoder fra min up-coming forestilling.
Det kreative laboratorium tager udgangspunkt i praksis og redskaber fra mit koreografiske arbejde, som bygger på en tværfaglig tilgang, hvor dans kombineres med naturens principper.
Fokus vil være på, hvordan vi kan rette opmærksomheden mod og lære af andre former for intelligens. Jeg vil bl.a. bringe konkrete eksempler ind fra mit arbejde med myrer og svampe (fungi).
Niveau: Øvet
𝐏𝐀𝐑𝐓𝐍𝐄𝐑𝐈𝐍𝐆
I partnering-workshoppen arbejder vi med bevægelse mellem to kroppe og tillid gennem guidede øvelser.
Vi lærer nye legende løft og teknikker til vægtdeling, som sammensættes i en koreografi.
Niveau: Tidligere erfaring med partnering er ikke påkrævet, men et solidt fundament i danseteknik anbefales.
Also check out other Workshops in Odense, Dance events in Odense, Entertainment events in Odense.