Glæd jer til at møde GLIMTVIS - til en gratis livekoncert fredag d. 30. maj kl. 16.30. Vi sørger for fadøl, sodavand og cocktails fra 12-21, ILDEGAL sørger for pizza i foodtrucken og GLIMTVIS sørger for musikken fra kl. 16.30.
Vi er så heldige at GLIMTVIS har gæstet vores destilleri flere gange og hver gang er vi blæst bagover af begejstring.
Flere af deres sange er skrevet på vores smukke ø, så vi glæder os til at høre dem LIVE her i gården. Og denne gang med guitarist Lucas Illanes. 2+1 = TRIO!
Find os i gården Langgade 19, foran Sams Island Distillery.
GLIMTVIS-Danmarks mest hårdtarbejdende duo består af Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen – to erfarne musikere - som skriver sange, der bevæger sig i det skizofrene grænseland mellem den skamløse pop, den hudløst ærlige country og med noter af rockens upolerede stemme.Deres vokaler og harmonier har referencer til Fleetwood Mac, Civil Wars og Common Linnets mens arrangementer og instrumentering kan lede tankerne hen på Lenny Kravitz, The Picturebooks og The Cardigans. Det bliver til deres helt egen distinkte og genkendelige Glimtvis lyd.
GLIMTVIS har spillet mere end 90 livekoncerter i Danmark, Tyskland og USA, ex. Tønder Festival, Midtfyns Festival, Fanø Vesterland, Nashville Nights Songwriters Festival, Freakshow at The Local i Nashville, Crooners Circus i Cincinatti, Ohio og mange mange flere.
Also check out other Festivals in Odder, Music events in Odder, Entertainment events in Odder.