Teater Refleksion kommer til Samsø med en hjertevarm og livsbekræftende fortælling om at tage afsked.
'Farvel hr. Muffin' bringer børn og voksne sikkert gennem historien om de sidste dage i et højtelsket marsvins liv.
Marsvinet hr. Muffin har det ikke godt. Hans krop er gammel, og han har ondt i maven. Mange dage foretrækker han at sidde i en gyngestol i sit skotøjsæskehus og filosofere og tænke tilbage på et langt liv fyldt med gode minder.
Han har spist sprøde mandler, udforsket verden omkring sig, og i sin ungdom var han endda kendt som et stærkt marsvin…
Men det er ikke let at tage afsked.
"Jeg er så ked af det, for far siger, at du snart skal dø", skriver barnet i et brev og kommer det i hr. Muffins lille røde postkasse.
Forestillingen sætter nænsomt ord og billeder på livet og døden – for ingen lever evigt her på jorden. Og midt i en stemning af ro og accept forlader hr. Muffin denne verden.
Hvor og hvornår?
Kultursalen i SamBiosen
Lørdag 25. oktober kl. 15.30
Varighed: 40 minutter.
Bemærk: Kun for børn fra 6 år.
Forestillingen er gratis. Der er plads til 70 tilskuere, så vent ikke for længe med din tilmelding til
YmlibGlvdGVrIHwgc2Ftc29lICEgZGs=
Arrangeret i samarbejde med Samsø Sogn, Samsø Bibliotek og bibliotekets brugergruppe.
Foto: Bo Amstrup