Hey, vi ved jo godt, at du en gang imellem vågner op med tømmermænd, der føles som en frozen water burial, og at du måske ikke har et ligeså hurtigt fodarbejde som Dave Lombardo.
Men nu inviterer vi dig til at tage trommestikken i den anden hånd ved Run to the Næverly Hills, hvor der også er en Walk. For selvom din krop måske er fucking hostile, tænker vi, du kan blive din egen Master of Puppets, hvis du får gang i lidt bevægelse.
Du kan møde Michael Hvolgaard Andersen, der står bag Næstved Metalfest og som selv er i gang med et finde formen. Du kan også møde Morten Dam-Sørensen fra P4 Sjælland, der har løbet hele sit liv, er uddannet løbetræner – og hjælper Michael med at finde formen.
Heldigvis handler Run to the Næverly Hills ikke om toppræstationer og tempo, der svarer til det, trommeslagerne slår an, når de tamper dobbeltpedalerne.
Det handler om en udvidelse af det fællesskab, vi har i metalmiljøet. Vi inviterer også alle andre med, fordi de så kan se, at vi slet ikke er så farlige, som de måske tror.
I år præsenterer vi et Social Run, der egentlig bare er en fællestur i løbe- eller vandresko (og du må sgu’ da gerne løbe eller gå i dine boots, hvis du vil). Distancen er selvfølgelig på 6,66 kilometer, for turen er også en form for opvarmning til Næstved Metalfest, hvor vi regner med, vi skal ses igen.
Du skal sådan set bare møde op på Kranøen i Rådmandshaven i Næstved den 29. juni og finde den gruppe, du helst vil gennemføre ruten med. Vi har 2 løbegrupper, der løber med hhv. 6 og 7 minutter pr. kilometer – og så en Walk-gruppe, der går ruten i helt almindeligt gå-tempo.
You may also like the following events from Næstved Metalfest: