Jesper Stein kan du opleve ved to arrangementer på festivalen.
Klokken 16 optræder han på Biografscenen, hvor han bliver interviewet af Mikkel Frey Damgaard.
Klokken 17 kan du møde ham i selskab med forfatter Ane Riel på Havescenen, hvor de vil tale med hinanden om de tidspunkter i deres liv, der har været betydningsfulde for dem som forfattere og mennesker.
Jesper Stein debuterede i 2014 som skønlitterær forfatter med Nørrebro Noir-krimien “Uro”. Siden har han skrevet en stribe bøger om bl.a. druk, afholdenhed, svigt, håb, mord, kærlighed … og nu også om teenagedøtre. Uha.
I sin seneste roman “Lejr”, som udkom i januar i år, skildrer han underholdende og sorgfuldt en skilsmisseramt fars svære forhold til sin teenagedatter, da de ender på en kulturradikal sommerlejr på Røsnæs. Det er ikke spor nemt.
Jesper Stein har modtaget flere priser, bl.a. i 2016 De Gyldne Laurbær. Og fuldt fortjent, hvis du spørger os 😃
Du kan finde hele festivalprogrammet på
https://www.litteraturfestival.dk
Dagsbilletter kan også købes lørdag formiddag kl. 11-14 i Bio Bernhard, Adelgade 41 i Præstø. Her modtages KUN kontant betaling.
Biografscenen, Bio Bernhard, Adelgade 41, 4720 Præstø
Havescenen, Sweet & Coffee, Adelgade 48, 4720 Præstø
You may also like the following events from Præstø Litteraturfestival: