Cykelmagasinet Velomore inviterer til motionscykelløbet Sorø Classic d. 25. maj 2025.
Et motionscykelløb for alle på en smuk rute i det idylliske, vestsjællandske landskab Syd for Sorø. Der køres på en flot og udfordrende rundstrækning, med masser af højdemeter.
Du kan glæde dig til motionscykelløb med fokus på sikkerhed og rig mulighed for at udfordre dig selv. Her er plads til at give den gas og udfordre dig selv, eller hygge med kammeratterne mens i nyder det smukke landskab. Du skal blot beslutte dig for, om du vil køre 1, 2 eller 3 omgange på vores kuperede rundstrækning.
Priser:
50 kilometer // 325 kroner.
100 kilometer // 375 kroner
100 kilometer holdkonkurrence // 325 kroner pr. rytter.
150 kilometer // 425 kroner
NY RUTE
Nu med endnu flere højdemeter og færre hovedveje! Kom selv og oplev de mange rullende bakker syd for Sorø d. 25. maj. Det nye start/målområde finder du ved Susåskolen i Glumsø.
Holdkonkurrencen forklaret
Kort fortalt - hvert hold består af 4 - 6 ryttere og det er holdets 4 hurtigste ryttere i mål som tæller. Man deltager på lige fod med alle de andre deltagere på 100 km distancen, med den undtagelse, at man også kører med i holdklassementet. En oplagt mulighed for at få en ekstra fed dag med cykelvennerne eller kollegaerne, eller til at få sat det interne regnskab i cykelklubben. Som en ekstra bonus, sparer hver deltager på holdet en flad 50'er på tilmeldingsgebyret.
Du får:
- Sikkert- og velafviklet cykelløb.
- Mad og drikke før, under og efter løbet.
- Tidstagning.
- Et lod i konkurrencen om fede lodtrækningspræmier.
- En fantastisk oplevelse på cyklen!
For klubber, teams og større grupper
Vil i gerne tilbyde jeres klubmedlemmer, holdkammerater, ansatte eller cykelfællesskab at deltage i Sorø Classic? Og gerne kunne massetilmelde og/eller betale via faktura eller samlet afregning? Så kontakt os på
aGVic2dhYXJkIHwgdmVsb21vcmUgISBkaw==. Vi giver 15% rabat til grupper på over 8 personer.
You may also like the following events from Bike Challenge: