Ausfahrt - Byens Kaffebar slår døren op til en lun omgang underholdende Storytelling med lokale Steiner Steinmetz.
Entréen er inkl. tapas + 1 drikkevare.
Steiner, Danmarks måske mest medrivende storyteller, har tryllebundet publikum i 20 år. Med sin levende mimik, dynamiske kropssprog og sans for det dramatiske, fører han dig direkte ind i fortællingens verden – hvor du glemmer tid og sted.
Steiner er ikke bare storyteller – han er en oplevelse.
Med seks stjerner i Ekstra Bladet, optrædener i Aftenshowet på DR1 og en verdensrekord i 12 timers nonstop storytelling (2025), har han for længst cementeret sin plads som en af landets mest medrivende performere. Han er modtager af WORDS-prisen og har underholdt børn og voksne over hele landet. Over 110.000 publikummer har grinet sig igennem hans 1.200 arrangementer.