PTSD Løbet 2025 - Gør det usynlige, synligt!
Vi inviterer dig til en vigtig begivenhed den 30. august 2025, hvor startskuddet lyder til PTSD Løbet 2025 Aalborg - et velgørenhedsløb med et formål, der strækker sig ud over asfalten.
På Aalborg Kaserne går starten lørdag d. 30. August kl. 11.00 for at sætte fokus på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og samtidig indsamle midler til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
Vi ønsker sammen at bryde stilheden omkring denne komplekse lidelse og skabe en solidarisk bevægelse, der kan hjælpe dem, der bærer byrden, og deres pårørende.
Der er noget for enhver smag, uanset om du foretrækker at løbe, gå eller prøve kræfter med mountainbike, deltage som familie, kollegaer eller sportsentusiast, er dette din invitation til at være en del af noget større. Hver skridt og hver deltagelse er et bidrag til at gøre en forskel.
På dagen vil der være en massere boder med interessante ting og mennesker.
Sulten bliver du heller ikke, for der vil være flere spændende foodtrucks.
Så tag tæppet og klapstolene med, bliv hængende og nyd en dag i den gode sags tjeneste.
Vi er stolte over at hele overskuddet fra dette velgørenhedsløb vil støtte Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende i deres uvurderlige arbejde.
Grib denne mulighed for at vise solidaritet, skabe opmærksomhed og samtidig nyde en dag fuld af engagement, motion og fællesskab.
------------------------------------------------------------------
ER DU Klar til at gøre en forskel? Tilmeld dig nu til PTSD Løbet 2025 og vær en del af et bevægende fællesskab, der strækker sig ud over løbebanen.
Dato: 30. august 2025
Sted: Aalborg Kaserne
Tid: Kl. 11.00 til 15.00
Ved at deltage i PTSD Løbet 2025 støtter du ikke kun Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende, men du er også med til at bryde tabuet omkring posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
Uanset om du er en rutineret løber, en entusiastisk gående eller en familie på eventyr - der er en plads til dig!
Distancer løb og gang:
Familiefræs 1,2 km
5,3 km walk | 5,3 km run
1/4 marathon walk | 1/4 marathon run
15,9 km walk | 15,9 km run
Halvmarathon walk | Halvmarathon run
Distancer mountainbike:
MTB Hvorup Lang - 13 km
MTB Hvorup Lang x2 - 26 km
RideOn - Hvorup
Tilmeldingsgebyr: 125 kr for alle distancer.
Tilskuer: Der vil være mulighed for at komme ind og heppe som tilskuer til løbet, det koster 50 kr pr person og kræver tilmelding.
Når du tilmelder dig, får du ikke kun en unik og specialfremstillet metalmedalje, print-selv diplom, depot med frugt, chips, vand, saft og adgang til eventpladsen med massere af tilbud, interessante mennesker og musik, men du bliver også en del af et fællesskab, der er dedikeret til at skabe opmærksomhed og støtte dem, der kæmper med PTSD.
Så tag det første skridt mod forandring og tilmeld dig PTSD Løbet 2025 i dag.
Sammen gør vi det usynlige synligt.
Vi lukker begivenheden efter 4 timer for alle distancer.
Yderligere informationer og opdateringer vil blive offentliggjort løbende.
Kontakt e-mail:
aW5mbyB8IGJyaWRnZXJ1bm5lciAhIGRr
Hjemmeside: www.Bridgerunner.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Startgebyret refunderes ikke ved afbud.
Løbet tæller med i Klub 100 Halvmarathon.
Navneændring kan foretages på Sportstiming.dk under din profil.
Distanceændring kan ligeledes ændres via din profil på Sportstiming.dk.
Gældende trafikregler skal følges, og deltagelse sker på eget ansvar.
Alle deltagere skal være sunde, raske og i stand til at fuldføre distancen ved egen hjælp. Deltagere med ledsager, som fx Team Tvilling, er undtaget.
På bagsiden af startnummeret kan deltagere anføre særlige helbredsoplysninger.
Ved tilmelding bekræfter deltagerne, at de deltager på eget ansvar, og hverken arrangør, partnere eller sponsorer kan gøres ansvarlige for skader, der pådrages deltageren selv eller andre under løbet. Deltagere under 18 år skal have forældres eller værges accept.
Alle billeder taget under eventet må anvendes af BridgeRunner til promovering og markedsføring, herunder på sociale medier og øvrige digitale platforme.
BridgeRunner tager forbehold for fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser, både online og i trykt materiale.
Køb af merchandise, som t-shirts og halsedisser til eventet, refunderes ikke og eftersendes ikke. Afhentning skal ske til eventet eller efter forudgående aftale.
Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.
Der tages forbehold for aflysning ved mindre end 10 tilmeldte deltagere eller i tilfælde af force majeure.
Ved aflysning tilbydes en ny løbsdato, eller der udstedes en rabatkode til et valgfrit BridgeRunner-løb.
You may also like the following events from BridgeRunner:
Also check out other
Sports events in Nørresundby.