Fredag den 19. december 2025 inviterer Midtjyske Jernbaner til officiel indvielse af Danmarks første batteritog, hvor H.M. Kongen kommer og kører det røde bånd over. Denne begivenhed vil blive fejret på vores værksted på Fabriksvej 9, 7620 Lemvig.
Kl. 11.30 til 16.00 er offentligheden inviteret indenfor på Midtjyske Jernbaners værksted, hvor der vil være julede forfriskninger og underholdning. Derudover vil der være mulighed for at komme ind og se både de gamle tog og de nye batteritog.
Når H.M. Kongen har kørt det røde bånd over, vil Midtjyske Jernbaners lokomotivfører, der i sin tid hentede det første af de ikoniske Y-tog til Lemvig, køre Y-toget ind på værkstedet en sidste gang som symbol på, at en æra er slut.
På værkstedet vil der foregå forskellige aktiviteter både for børn og voksne, samt være forskellige former for underholdning og taler.
Følg med på vores Facebookside, hvor det endelige program vil blive offentliggjort.
Vi glæder os til at se en masse mennesker, så vi sammen kan sige ordentligt farvel til de gamle Y-tog og samtidig fejre de nye batteritog.
Der er gratis togkørsel hele dagen på Lemvigbanen og strækningen Holstebro-Skjern.
______________________________________________________________________
Har du lyst til endnu mere batteritogsfest?
Det officielle program starter i Holstebro kl. 10.00 med officielle taler på Holstebro Station, hvor bl.a. transportminister Thomas Danielsen, regionsrådsformand Anders Kühnau og borgmestrene fra Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern vil deltage. Arrangementet er åbent for alle, og Banedanmark serverer varme drikke til de fremmødte.
Kl. 10.30 ankommer H.M. Kongen til Holstebro Station for at køre med batteritog til Lemvig.
Alle er velkomne til at deltage i begivenhederne på Holstebro Station.
Also check out other Music events in Lemvig, Entertainment events in Lemvig.