MICHAEL FALCH & ZONEN
Lørdag d. 17. maj 2025
Kom og vær med til en energiladet og sanselig rockoplevelse, hvor hver sang vil tage dig med på en musikalsk rejse gennem Michael Falchs bemærkelsesværdige musikalske karriere – lige her i det intime og smukke Røde Pakhus i Skælskør.
Gabriel Jacobsen varmer publikum op fra kl. 19.30 inden MICHAEL FALCH & ZONEN går på.
BILLETTER KAN KØBES VIA DETTE LINK:
https://www.musiskforening.com/program
Dørene åbner kl. 18.30
Koncerten er stående (med mulighed for at hvile benene på bænke langs væggene).
MICHAEL FALCH & ZONEN - FALCHEN DANNER NYT ROCKBAND TIL SOMMEREN 2025
Efter de seneste års store succeser med MALURT´s sidste omgang, ene mand sidste år og senest den omfattende turné med KrebsFalch gør Michael Falch igen noget andet:
Han danner et nyt rockband og sigter efter sommeren 2025. MICHAEL FALCH & ZONEN er navnet på den nye formation.
Michael Falch udgav sit nye album, “DRØMMENE”, den 25. oktober 2024 og tog derefter til 35 byer som del af en poetisk trio med cellisten Live Johansson og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard.
Til udendørs shows i sommeren 2025 samler Falchen så sit nye backingband, ZONEN. Udover cellist Live Johansson og tangentspiller Mikkel Reumert Damgaard tæller ensemblet guitaristen Søren Koch, som i mange år var medlem af Falchens backingband, Boat Man Love, og som siden har turneret internationalt med det legendariske britiske, psykedeliske rockband, The Zombies.
Rytmegruppen består af Jesper Haugaard, som i sin tid var fast bassist i Kim Larsens Kjukken, og som for tiden arbejder med Hush og trommeslageren Jesper Elnegaard, som tidligere har indspillet med Falch, og som især kendes fra sit samarbejde med Søren Huss og Claus Hempler.
Michael Falch tog for mange år siden Neil Youngs titel “Rust never sleeps” til sig og giorde den til sit mantra. Den 68-årige sanger, forfatter og lejlighedsvise skuespiller er mere efterspurgt end nogensinde i disse år, og han tillader ikke sig selv og sine sange at ruste. Falchen bliver ved med at udfordre formatet og sit trofaste publikum
- nu altså med et nyt rockband omkring sig til drømmesommeren 2025.
Also check out other Food & Drink events in Korsør.