En helt unik aften på Stevns! 🍂
Musik og mad mødes, når Scandinavian Cello School inviterer til Smag & Klang – Efterår på Stevns: en 5-retters tastingmenu med musikalske indslag mellem retterne – skabt af efterårets råvarer og efterårets toner. 🎻🥕
🗓️ 28 november kl.19
📍Stevns Klint Experience
🎫 350 kr. (inkl. både tastingmenu og koncert)
---
Duo Tvíburi (violin/cello) fejrer efterårets bedste råvarer (i samarbejde med The Patch Kitchen og Klippingegård) – høstet fra markerne på Stevns og omegn – gennem et særligt musikalsk program, hvor tonerne flettes ind mellem de fem serveringer, tilberedt af landmændene selv.
Tastingmenu: Den 5-retters smagsmenu (serveret som mindre, sæsonprægede retter) hylder efterårets bedste lokale råvarer – høstet fra markerne på Stevns og omegn, og tilberedt af landmændene.
- Græskarcroquette med salvie og Søbo-ostcreme
- Tærte med karamelliseret løg, vintersalat og æble
- Ristet kartoffelbouillon
- Langtidsbraiseret lokalt kød med kål og artiskokker
- Kærnemælksmousse med kvæde og appelsintimian
Musik: Fra Carl Nielsen til Beethoven, folkemusik og kendte værker i særlige arrangementer for violin og cello.
Duo Tvíburi, bestående af tvillingerne Karen og Kirstine Pedersen, har optrådt på nogle af verdens mest anerkendte scener og præsenterer et program, der spænder fra klassisk til folkemusik.
Med deres særlige tilknytning til Stevns gennem Scandinavian Cello School – og deres store interesse for natur og landbrug – har de nøje sammensat musikken, så hver ret får sit helt eget musikalske tvist.
---
Har du allergier eller særlige kostbehov, så giv os venligst besked ved bestilling. Det vil være muligt at købe drikkevarer i løbet af aftenen.
Sidste frist for reservation er mandag den 24. november (!!)
---
Dette særlige arrangement er muliggjort med støtte fra Stevns Klint Motion, Kultur og Natur-puljen .
You may also like the following events from Scandinavian Cello School:
Also check out other
Music events in Koege,
Entertainment events in Koege,
Concerts in Koege.