Spirefestival 2025 markerer 15 år med Spirefestival, og derfor er alle sejl sat ind for at skabe den største, mest nærværende, hyggeligste, mest kunstneriske og festlige festival nogensinde!
Siden 2010 har Spirefestival været din garanti for en nytænkende festivalsoplevelse med kunst, nærvær og bæredygtighed som de bærende elementer. Her kan du opleve alt fra performancekunst til vilde rockkoncerter, talks, interviews med forfattere, spændende workshops og events. Du kan se kunstfilm, installationer og teater eller deltage i sociale happenings sammen med andre festivalsdeltagere - programmet rummer nemlig mere end 50 spændende acts for både børn og voksne!
Spirefestival er over årene blevet meget mere end en festival, og kan i dag bedst beskrives som et minikosmos, hvor gæster sammen med arrangører og årets kunstnere er med til at skabe et varmt, imødekommende og nysgerrigt rum. Vi starter dagene roligt med morgenyoga, workshops og et godt børneprogram, inden de første talks og forfattere er klar i Art Lounge. Efter middag står den på performancekunst og musik fra vores scener, og efter fælles aftensmad skruer vi op for volumen og fester igennem til mere end 20 koncerter!
Skulle du have brug for en pause oven på alle de fantastiske indtryk, så ligger Hvidegaard helt perfekt med både skov, stier og hav i nærheden. Så hop på en lånecykel og tag en morgendukkert eller sæt dig i skyggen i æblelunden med Spirekøkkenets fantatiske vegetarretter fra egen køkkenhave.
VIGTIGT:
På Spirefestival ved vi, at nærheden og fællesskabet er det, der gør festivalen til noget særligt, og derfor har vi oven på sidste års rekordsalg besluttet at sætte en grænse på 500 partoutbilletter.
Billetsalget åbner 1. december 2024, samme dag åbner vi også for open call for programmet.
Also check out other Festivals in Holbaek, Workshops in Holbaek, Arts events in Holbaek.