🌾Høstgudstjeneste og høstmarked ved Skt. Nikolai Kirke – søndag d. 21. september kl. 11.00 🌞
Vi inviterer til en stemningsfuld og festlig dag på de grønne områder bag ved Skt. Nikolai Kirke, hvor vi fejrer høsten med både gudstjeneste og marked – for hele familien!
Dagen begynder kl. 11 med en udendørs høstgudstjeneste under åben himmel. Vi sidder på halmballer, leveret af lokale landmænd, som bliver til kirkebænke for en dag 🌾
Der pyntes med høstens farver og afgrøder, og naturen danner en smuk ramme om høstens budskab. Der er plads til både børn, unge og voksne til gudstjenesten, og alle vores fire præster er i dagens anledning med <3
Ved siden af den udendørs gudstjeneste udfolder vores høstmarked sig, hvor du kan gå på opdagelse blandt stadeboder med lokale kræmmere og forhandlere af hjemmegjorte og fine sager 🧶🕯️
Der bliver masser at opleve – for både børn og voksne. Børnene kan glæde sig til legeområde og pandekagevogn, mens de voksne kan nyde en kold drik fra blandt andet Holbæk Bryghus og noget godt fra grillen. Vi arbejder pt. på højtryk på, at der også bliver ponyridning for børnene og mulighed for at opleve en fin veteranudstilling samt folkedans fra de rigtig gamle dage. Hold dig opdateret her på eventet :-)
Vi glæder os til en dag fyldt med liv, duftene fra høsten og hyggelige timer i smukke omgivelser. Alle er hjerteligt velkomne – tag familie, naboer og venner med og vær med til at fejre høsten sammen med os!
📍 På græsset bag Skt. Nikolai Kirke
📆 Søndag d. 21. september
⏰ Start kl. 11.00
💰 Det er helt gratis at deltage
You may also like the following events from Skt. Nikolai Kirke, Holbæk: