Hvordan passer man på og udvikler, bevarer og fremtidssikrer en arkitektonisk perle og et stykke dansk kulturarv, når dens oprindelige formål ikke længere gælder?
Arkitekt Kristoffer Varming vandt Eckersberg Medaillen for byggeriet af Sindssygehospitalet Nykøbing Sj. i 1914. I dag er hospitalet nedlagt, store dele af området er fredet, og de fleste øvrige bygninger er bevaringsværdige.
På denne særlige aftenrundvisning i nabolaget kan du høre om fortidens visioner om selvforsyning, om nutidens behov og udfordringer, om Bedre Byggeskik-bevægelsen, om kommunale reformer og bevarende (eller manglende) lokalplaner, om en kulturpark, om lokale ildsjæle, og om hvad fremtiden måske byder på for det gamle sindssygehospital ved Nykøbing Sj.
Guide på rundvisningen er kulturformidler og geoguide Jessica Grant Jørgensen, der selv bor i Annebergparken. Hun har en stor viden om stedet, som hun har formidlet gennem årene ved kunstudstillinger, museumsudstillinger, den lokalhistoriske bog DEN GULE BY BAG SKOVEN, koncerter, foredrag, festivaler, rundvisninger m.m.
Mødested: I gården ved Hovedbygningen/Kunstnerfløjen (v. toppen af alléen), Annebergparken 35, 4500 Nykøbing Sj.
Særlige forhold: Roligt tempo på asfalterede veje, fortov og lidt græs.
Varighed: Ca. 1,5 time
Pris: 100 kr.
Følg billetlinket.
Eventet er en del af SMAG på Anneberg - madfestival #SMAG2025 som er en del af 25i25 #25i25
SMAG på Anneberg er en madfestival, hvor i dagene op til den prestigefyldte uddeling af MICHELIN-stjerner, samles der landets dygtigste kokke, dedikerede fødevareproducenter og madentusiaster til en festival fyldt med unikke smagsoplevelser, stort madmarked, inspirerende talks, workshops og kokkekonkurrence – garneret med musik og spændende børneaktiviteter.
Vær med den 13. - 15. juni 2025, når den nye madfestival ser dagens lys i Anneberg Kulturpark.
Se mere om den smagfulde madfestival lige her:
https://www.annebergkulturpark.dk/madfestival
You may also like the following events from Annebergparken:
Also check out other
Festivals in Holbaek,
Workshops in Holbaek.