Tag med IDA på sommertur på Saltturen, og oplev den fantastiske og enestående natur ved Mariager Fjord, til vands, på skinner og i bus. Turen inkluderer guidet rundvisning på Mariager Saltcenter samt brunch på Café Salt inkl. kaffe/the/saft.
Vi rejser ud fra den flotte, gamle og fredede stationsbygning på Handest Station. Stig ombord på én af de unikke historiske motorvogne og drøm dig tilbage til livet som togpassager i 40'erne. Toget aser op ad bakker, snor sig under bøgetræer og pludselig toner smukke Mariager Fjord sig frem. Når du står ud i Mariager, vil du være direkte på Mariager Havn, hvor du finder Mariager Saltcenter.
I Mariager Saltcenter vil du i Café SALT blive budt på en lækker brunch med kaffe/the ad libitum. Du skal selvfølgelig ikke snydes for at opleve en guidet tur på centeret, hvor der bl.a. sydes salt, bydes på besøg i minen og fortælles om "saltets historie".
Mætte og rige på oplevelser kan du nu blot læne dig tilbage og nyde en sejltur med Svanen til Hobro. En enestående smuk og idyllisk rejse gennem et fantastisk landskab fyldt med natur- og kulturhistoriske oplevelser på skønne Mariager Fjord. Svanen byder på kaffe/the og et stykke kage. I Hobro venter en bus, som kører dig tilbage til Handest Station.
Program:
kl. 9.30 Afgang med én af de gamle motorvogne fra Handest Station
kl. 10.15 Ankomst til Mariager
kl. 10.30 - 11.15 Brunch på Café SALT ca.
kl. 11.15 - 13.00 Guidet rundvisning på Saltcenteret
kl. 13.15 Afgang med Svanen mod Hobro
ca. kl. 14.25 Ankomst til Hobro Havn
ca. kl. 14.45 Retur til Handest Station med bussen
Medbring, alt efter vejret, fornuftig tøj/sko, da turen på fjorden kan nydes under åben Himmel.
Der er begrænsede antal pladser, så hurtig tilmelding anbefales.
Tilmeldingen er bindende
Glæd dig – Det gør vi!
Arrangementet er for IDA-medlemmer samt ledsager.
IDA har ingen forsikring for sådanne arrangementer.
Billetlink:
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/saltturen-tur-med-veteranjernbanen-svanen-bus-inkl-rundvisning-forplejning-359167
You may also like the following events from IDA Aalborg: