Fossiljagt – led efter fortidens skatte.
(Mest for børn, men alle er meget velkomne)
I Skillingbro Kalkgrav kan du selv at prøve lykken som fossiljæger.
Du kan finde fossilerne ved bare at grave eller skrabe lidt i overfladen på selve brudfladen eller i den store kalkbunke foran skrænten.
Vi skal forske i fortidens gemte skatte, vi vil hamre, banke, pudse og studere vores fund - måske vi også kan finde noget fra en haj.
Vi gennemgår typiske fund og kikker på dem - så du ved hvad vi leder efter inden du bliver sluppet løs...
Så tag dine (bedste)forældre med under armen og kom med ud og led efter forsteninger/fossiler - fra før din bedstefar blev født... ja faktisk fra dengang kalken blev dannet i havet.
Mødested: På den store P-Pladsen ved Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping.
Pris 75 kr. pr deltagere via MobilePay 471400.
Skriv turdato og mobilnr. på din indbetaling - det er din billet på dagen.
Medbring gerne udstyr som: hammer, mejsel/stort søm, sikkerhedsbriller og en spand/poser til at have dagens fund i.
Måske en madpakke og noget at drikke, som i selv afslutter med.
OBS: Praktisk påklædning og fodtøj, da kalken godt kan være lidt glat/smattet. Skifte tøj til bilen hjem vil være godt...
Turleder på dagen : Birgitte Wilsted Simonsen, Outdoorhimmerland.dk
.....
Er du spejder... kan der fx tilkøbes et fossilmærke, til din spejder uniform/skjorte for 25 kr.
Er du nød til at eje en hajtand - så har vi nogle med, som der kan købes - fra 25 kr pr. stk. (kan udvælges/købes på dagen).
You may also like the following events from Outdoorhimmerland.dk:
- This August, 15th August, 05:15 pm, Flagermus - en gåtur i tusmørket i Skindbjerglund in Klarup
- This October, 18th October, 07:00 pm, Ugletur - en frisk gåtur i mørket, mens vi lytter og snakker stille. in Hobro
- This December, 21st December, 10:00 am, Æbleskiver over bål og guidet gåtur i Rebild Bakker in Hadsund