_____________________
HVEM: Total hip replacement
HVOR: Klaverfabrikken, midt i Hillerød
HVORNÅR: 19 sep 2025
PRIS: 160 kr. / 80 kr.
_________________________________
Total Hip Replacement & Anyankofo (DK/GH)
Gør dig klar til en aften med eksplosiv energi og globalt groove, når det dansk/ghanske band Total Hip Replacement & Anyankofo gæster Klaverfabrikken! Med deres karakteristiske blanding af reggae, soul, afrobeat og ghanesisk highlife har bandet tryllebundet publikum på tværs af kontinenter – fra store festivaler i Frankrig og Tyskland til udsolgte koncerter på VoxHall og Hotel Cecil.
Samarbejdet med producer og multimusiker Kwame Yeboah (Pat Thomas, Craig David, Cat Stevens) og prominente ghanesiske musikere fra Pat Thomas og Ebo Taylors bands har løftet projektet til nye højder. Deres fælles album Anyankofo blev mødt med roser fra medier som GAFFA, SONGLINES (UK) og RIDDIM (DE), og bandet modtog en DMA for "Årets Bedste Roots Liveband".
Live leverer de 9 medlemmer en medrivende og inkluderende koncertoplevelse fyldt med funky blæsere, tunge grooves og uovertruffen spilleglæde. Musikken er både en hyldest til kulturel mangfoldighed og et bevis på, hvordan musik kan bygge broer mellem verdener.
Efter en ny indspilningssession i Ghana i foråret 2024 er bandet klar med helt nyt materiale, som udgives i 2025 og præsenteres på denne turné. Glæd dig til at høre friske sange, nye samarbejder og den uimodståelige energi, som har gjort dem til et af Europas mest spændende livebands.
You may also like the following events from Klaverfabrikken:
Also check out other
Music events in Hillerød,
Entertainment events in Hillerød.