KIRIKOU + NYFØDT + MONSUN / koncert scene 7
〰️Line-up: KIRIKOU + NYFØDT + MONSUN
〰️Lokation: Scene 7
〰️Døre: 19.00 / Koncert: 20.00
〰️Pris: 30 kroner / Billetter købes i døren
🔵𝗢𝗠 𝗡𝗬𝗙Ø𝗗𝗧
NYFØDT er et ungt band, der udtrykker livet som ung i nutidens verden gennem både musik og tekst. Gennem metaforer og små referencer skaber de tekster med dybde og mening – med plads til både eftertanke og genkendelse. De fire piger mødte hinanden på efterskole og skriver sange i singer/songwriter-genren. Med akustisk guitar, bas, klaver og flerstemmig sang skaber de et ærligt og nærværende udtryk.
🔵𝗢𝗠 𝗞𝗜𝗥𝗜𝗞𝗢𝗨
KIRIKOU opstod, da en håndfuld musikalske sjæle fra forskellige efterskoler fandt hinanden og kastede sig ud i et fælles lydunivers. Det startede som jam, grin og vilde idéer – og endte med et band, der i dag leverer jazz-fusioneret pop med masser af kant og kærlighed. Lyden er funky, energisk og umulig at sidde stille til. Der er altid max tryk på, når Kirikou går på scenen – vi spiller for fællesskabet, for festen og for den følelse, der kun findes, når musikken samler os.
🔵𝗢𝗠 𝗠𝗢𝗡𝗦𝗨𝗡
MONSUN er en dansksproget, alternativ popduo, hvor grænserne mellem det organiske og det elektroniske smelter sammen. Med lyrik, der fanger ungdommens kontraster – det skrøbelige og det vilde, det nære og det uopnåelige – skaber Bertel Carl og Anton
Uhre et univers, der både drager og udfordrer. Sangene bevæger sig et sted, hvor ord og lyd står side om side. MONSUN er en undersøgelse af stemninger og skiftende perspektiver– en lyd, der lytter igen.
🔵𝗢𝗠 𝗙𝗥𝗘𝗞𝗩𝗘𝗡𝗦
Frekvens er skabt af unge til unge. Frekvens er en gruppe af unge som sammen afholder koncerter for upcoming bands. Vi er
understøttet af fermaten og er en del af UMTO. Frekvens bygger på et koncept, hvor vi giver up-and-coming bands muligheden for at komme ud med deres musik. Vi giver dem en platform, hvor de kan promovere sig selv. Derudover bygger konceptet også på at skabe et fællesskab omkring musikken for unge, både for dem som spiller, men ikke mindst for publikum. Frekvens ønsker at unge får en fed oplevelse, hvor de kan opdage ny musik og hygge sig med hinanden. I Frekvens vil vi skabe et fællesskab for unge i et miljø, hvor de sammen kan nyde musikken.
Also check out other Music events in Herning, Entertainment events in Herning, Concerts in Herning.