Tur ved Tegners Museum og statuepark
Kom med ud på denne skønne tur i det smukke bakkede landskab nær Dronningemølle.
Vi løber eller går gennem det flotte naturreservat , hvor enebærbuskene vokser i pagt med den lyng-beklædte hede. I den smukke statuepark vokser 150 år gamle bøge - og egetræer, og udgør et vidunderligt syn - ikke mindst på toppen hvor man kan se ud til kysten. Rusland, som dette fine naturreservat hedder, har også et rigt fugleliv og en særlig botanisk mangfoldighed.
Vi mødes på p-pladsen ved Tegners Museum kl. 10 og slutter ved Sørens Cafe som ligger lige ved siden af p-pladsen. Søren fra Sørens Cafe har lovet at have nybrygget kaffe klar til efter turen.
Turen er tilrettelagt så alle der kan gå 4 km, kan være med. Vi holder aktive pauser, hvor kroppen bliver styrket gennem funktionel træning ,og der bliver små intervaller hvor pulsen kommer op.
Vi får også tid til at slappe af og tage nogle dybe åndedrag mens vi nyder udsigten i stilhed.
TILMELDING: Max 14 deltagere på denne tur, og tilmelding sker efter først til mølle- princippet. Du tilmelder dig ved at skrive en sms med navn og antal personer.
Du bedes herefter indbetale 100,- pr. person på Mobile Pay 21932208.
Hvis du har klippekort bedes du blot trykke tilmeld i begivenheden.
ADRESSE: Museumsvej 19, 3120 Dronningemølle ( ca. 20 km fra Helsingør)
VARIGHED: Selve turen varer ca. 1 time og 15 min. Men hvor længe du bliver og hygger bagefter er op til dig. Du bedes dog skrive en sms til mig hvis du ønsker kaffe og brød.
Kaffe og brød koster 50,- som betales direkte til cafeen.
Kærligst Ditte
Tlf. 21932208
You may also like the following events from Nordic Awareness by Ditte Peppink: