Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version | Event in Frederiksberg

Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version

Copenhagen Concert Community

Highlights

Fri, 13 Jun, 2025 at 07:30 pm

2.5 hours

Karens Minde Kulturhus

Advertisement

Date & Location

Fri, 13 Jun, 2025 at 07:30 pm to 10:00 pm (CEST)

Karens Minde Kulturhus

Wagnersvej 19, 2450 København SV, Danmark, Copenhagen, Frederiksberg, Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version
Sydhavns Salonen - kærlighed og kapital:
forfatter Asta Olivia Nordenhof, Dreamstruck, ulighedsforsker Birthe Larsen, Starsetz x Wilma Version

Velkommen til Sydhavns Salonen “kærlighed og kapital” med forfatter Asta Olivia Nordenhof, ulighedsforsker Birthe Larsen, musik med Dreamstruck og performance med Starsetz X Wilma Version.

En aften i Dansepavillonen der kredser muligheden for frihed, for lighed i vores samfund, med Nordenhofs revolutionære blik og modige genreskabende stemme, og med økonom og lektor ved CBS Birthe Larsens afdækkende vidensdeling om voksende ulighed.

Senere kan vi skabe vores egne fortællinger når vi giver os hen til Dreamstruck smukke og filmiske dreampop.

Endelig vil Sydhavns Salonens egen Cecilie måske finde friheden, når hun denne aften lader sig selv træde op på scenen som brugt sangerinde sammen med trommeslager Tomas Ortved i det nye band Starsetz feat. Mr. Nobody aka Helle Fuglsang. Visuals : Morten Vest.

Døre kl. 19:00
Show kl. 19.30
Entré: 155 kr. inklusiv gebyr

Det er et siddende arrangement

ASTA OLIVIA NORDENHOF ◁◁◁
(f.1988) skriver fintfølende og udogmatisk om udsatte menneskeliv, om liv, der på alle niveauer invaderes og forkrøbles af kapitalismens logik og begær.
"Kapitalismen er en massakre. Men vi er levende, og vi kan ende kapitalismen."
Asta Olivias Nordenhofs nyeste værk Djævlebogen udgør anden del af septologien Scandinavian Star.
Det er ganske rigtigt en bog om djævelskab: den slags djævelskab som har med penge og magt at gøre. Den kærlighedsløse og kalkulerede form. Den som mennesker udøver.
I Djævlebogen findes langdigtet / digtene “Åbne huse” om betingelserne for kærlighed og åbenhed under kapitalismen, og forslag til, hvordan vi ellers kunne indrette os. Om en økonomi eller orden, der udspringer af fællesskab, samhørighed, kærlighed, generøsitet, deling og åbne huse..
Første del af septologien Scandinavian Star er er den tindrende smukke og stærkt samfundskritiske roman “Penge på Lommen” om Maggie og Kurt på kanten af velfærdssamfundet.
Asta Olivia Nordenhof har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. Kritikerprisen, Montanas Litteraturpris og Gads hæderspris.

BIRTHE LARSEN ◁◁◁
(f.1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en mastergrad i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk leder af Ulighedsplatformen på CBS fra 2018 til 2022.
Udgav i 2023 “hvorfor stiger uligheden - og hvad gør vi ved det?”

“Vi har set en markant stigning i uligheden i løbet af de seneste årtier. Hvis vi kigger på Danmark, kan man se, at den rigeste procents indkomst fra 2012 til 2019 er steget med 47 pct., hvorimod de 10 pct. fattigste kun har haft en indkomststigning på fem pct.
Vi ved også, at den ene pct. mest formuende del sidder på 25 pct. af den samlede danske formue. Samtidig har vi cirka 50.000 fattige børn i Danmark.”

“Jeg er vokset op på en gård i Thy. Mine forældre gik ud af skolen som 14-årige. Da jeg var 12, døde min far efter at have været syg i mange år. Vi havde ingen opsparing. Vi havde lån i gården, og vi flyttede, kort tid før min far døde. Han kunne jo ikke arbejde mere, fordi han var så syg, så vi havde virkelig ikke mange penge. Kort tid efter min fars død løb min mor mod et tog og endte på hospitalet i et år. Hun mistede benet, synet på det ene øje, og var i det hele taget selvfølgelig meget hårdt kvæstet. Mine forældre havde ingen opsparing i forvejen. Så jeg kommer fra en familie, der i hvert fald i en lang periode var relativt fattig.”

DREAMSTRUCK ◁◁◁
er Karen Krogshøjs krystalklare lyse
stemme og cool bas-riffs, der møder Jonas Strucks
undersøgende shoegaze-guitarunivers. Det er kølig
trommemaskine lo-fi æstetik, der møder det storladne,
filmiske og drømmende krydret med surf-referencer og
garagekant.
Karen Krogshøj: Vokal, bas. Jonas Struck: Guitar, keyboards, trommemaskine.
Jonas Struck er kendt som guitarist og sangskriver i Swan Lee og prisvindende filmscore-komponist (Fuld Af Kærlighed og Oxen).
Karen Krogshøj er tekstforfatter, sangskriver og bassist og tidligere en del af rockbandet Vamp Camp, sammen med
Christina Rosendahl og Sharin Foo fra The Raveonettes.
Karen og Jonas har i de sidste 10 år samarbejdet på flere af Jonas’ filmscores, herunder Apolonia, Apolonia, Vores Mand i Amerika. Karens stemme er blevet en unik signaturlyd til Jonas’ filmscores.
Ved siden af samarbejdet på filmscores begyndte parret at spille surfmusik, hvilket fordrede lysten til at skrive egne sange og søge nye lydbilleder i musikken.
Trommesættet blev skiftet ud med en trommemaskine og en mere stringent dreampop lyd med et filmisk drømmende univers på toppen blev resultatet.
Debutalbummet udkom i januar 2025 og er co-produceret og mixet af Brian Batz.
Første single “Shattered Dreams” er spillet flittigt på P6 Beat.


STARSETZ X WILMA VERSION ◁◁◁
Optræder denne aften med en performance med musik, mime, tromme og step.
På scenen er den noble trommeslager (Tomas Ortved), den slidte sangerinde (Cecilie Brask)og den mystiske Mr. Nobody (Helle Fulgsang). Visuals af Morten Vest

Wilma Version med iscenesætter og koreograf Helle Fuglsang er kendt for at lave poetiske grænsenedbrydende og aktivistiske forestillinger og sit inkluderende performative arbejde i alverdens flygtningelejre.
Morten Vest er filminstruktør og fotograf og har et langvarigt samarbejde med Vilma Version som bla. “Wilma og Friheden” i 2024.

Starsetz er det nye musikalske samarbejde mellem Cecilie Brask og Tomas Ortved. Partnere i kærlighed og musik.
Genren er dreamy indie folk.
Markante personligheder på den københavnske indiescene. Tomas er trommeslager og komponist og medlem af Sort Sol, kendt i Skandinavien som Danmarks første punkband.
Tomas er også trommeslager i Neu Sierra og medlem af trioen Achtung Sky.
Cecilie var sanger i dreampunk-duoen Supernova, der turnerede i klubber og på festivaler i midten af ​​halvfemserne og i øvrigt spillede i den allerførste Sydhavns Salon i 2020.

"Flickering Light" er den første single fra Starsetz med 6 titler skrevet og produceret af Cecilie.
En smuk tidløs sang om livets forgængelighed.
Hør den når den udkommer på fredag d.23.5.

SYDHAVNS SALONERNE ◁◁◁
er et tværæstetisk projekt støttet af Statens Kunstfond, Karens Minde Kulturfond, Københavns Musikudvalg og Kgs.Enghave Lokaludvalg arrangeret af Copenhagen Concert Community.

Salonerne bevæger sig mellem gøgl og videnskab, pop og kunst. Formen bevæger sig mellem koncert, performance, foredrag, samtale og højskolesang.

Salonerne foregår i Sydhavnen og afvikles i samarbejde med Karens Minde Kulturhus og Klein - Sydhavnens spillested.

Copenhagen Concert Community, der har base i Sydhavnen, København, ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genrer og generationer.


Also check out other Music events in Frederiksberg, Entertainment events in Frederiksberg, Concerts in Frederiksberg.

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

Tickets for Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version can be booked here.

Advertisement

Nearby Hotels

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV, Danmark,Copenhagen, Frederiksberg, Denmark

Just a heads up!

We have gathered all the information for you in one convenient spot, but please keep in mind that these are subject to change. We do our best to keep everything updated, but something might be out of sync. For the latest updates, always check the official event details by clicking the "Find Tickets" button.

Reserve your spot

Host Details

Copenhagen Concert Community

Copenhagen Concert Community

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version | Event in Frederiksberg
Sydhavns Salonen: Asta Olivia Nordenhof; Dreamstruck; Birthe Larsen; Starsetz x Wilma Version
Fri, 13 Jun, 2025 at 07:30 pm