smash!bang!pow! præsenterer:
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
sombr (US) i K. B. Hallen
Onsdag d. 11. februar 2026 kl. 20:00
Billetter: 335-375 kr + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 18. juli kl. 10.00
Billetlink:
https://www.billetlugen.dk/event/20442652/?affiliate=SB8
Eksklusivt presale! Det officielle billetsalg starter fredag d. 18. juli kl. 10.00 via billetlugen.dk, men allerede fra torsdag d. 17. juli kl. 10:00 kan du få ekstraordinært adgang til forsalg af billetterne som modtager smash!bang!pow!s nyhedsbrev. Tilmeld dig inden torsdag kl. 9:45 på sbp.dk/nyhedsbrev
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Sombr, der har hittet massivt med ”Back to Friends” og ”Undressed” på TikTok og Spotify, giver sin største danske koncert den 11. februar 2026 i den legendariske københavnske arena.
Sombr er beviset på, at der kan komme noget godt ud af at droppe ud af en klassisk musikuddannelse og være isoleret under corona-pandemien.
Netop disse omstændigheder satte nemlig den unge amerikaner i gang med at arbejde med sine egne numre hjemme i soveværelset. Han lærte sig selv at producere og begyndte at skrive emotionelt gribende indie-hymner.
Gennembruddet kom i 2022 med ”Caroline”, som han selv havde skrevet, produceret og udgivet, da han var blot 16 år gammel. I 2023 kom den smukke og kunstnerisk flyvefærdige ep ”In Another Life”.
Sombrs karriere satte for alvor i 2024 med gigahittet ”Back to Friends”. Nummeret gik viralt på TikTok, strøg ind som nr. 31 på den amerikanske singlehitliste Billboard Hot 100 og gik derudover top 10 i bl.a. Storbritannien, Australien, New Zealand og Filippinerne. ”Back to Friends” er til dato streamet over 430 mio. gange på Spotify.
I marts 2025 udkom ”Undressed”, der understregede sombrs voksende popularitet. Nummeret var brandvarmt på TikTok og gik ind som nr. 25 på Billboards Hot 100, og med næsten 300 mio. Spotify-afspilninger står det også som et massivt internationalt hit.
I 2025 valgte Billboard at inkludere sombr på sin prestigefulde ”21 Under 21”-talentliste, og det amerikanske kæmpetalent har også haft sin tv-debut i år med en optræden i det legendariske talkshow ”The Tonight Show Starring Jimmy Fallon”.
Sidst, men ikke mindst var 2025 året, hvor sombr for første gang gæstede Danmark som support for Nessa Barrett i Store VEGA. Det vellykkede opvarmningsshow tændte med garanti håbet hos mange danske musikelskere om en snarlig dansk headlinerkoncert. Den drøm bliver til virkelighed, når sombr indtager K.B. Hallen den 11. februar 2026.
You may also like the following events from smash!bang!pow!:
- Next month, 28th August, 04:00 pm, Ed Sheeran 2025 - København, Øresundsparken - UDSOLGT - VENTELISTE in Kastrup
- This September, 5th September, 08:00 pm, Matt Berninger (US) i Store VEGA - UDSOLGT - VENTELISTE in Copenhagen
- This September, 6th September, 08:00 pm, Lord Huron (US) + [support: Pillow Queens] i Poolen in Copenhagen
Also check out other
Concerts in Frederiksberg.