PI ELITE OG PI ØVEDE OPSTART 25/26
1. Fortræning: Onsdag d. 20. august, kl. 17:30-20:00 - HF Efterslægten
2. Fortræning: Torsdag d. 28. august, kl. 19:30-22:00 - Europaskolen
Udtagelse: Søndag d. 31. august, kl. 13:00-17:00 - Tagensbo Skole
Aldersgrænse: Man skal være fyldt 18 år inden d. 31. december 2025 for at gå på holdene.
Turister betaler fuldt kontingent.
PI Elite:
Instruktører: Mille Marie Johnsen, Anna Bech og Freja Borly
Kontingent: 1440 kr., som skal være betalt inden d. 01. oktober 2025.
Træningstid og -sted: Heibergskolen, Tirsdage kl. 18:00-20:00
PI Øvede:
Instruktører: Nanna Bonde og Nanna Overbeck
Kontingent: 1440 kr., som skal være betalt inden d. 01. oktober 2025.
Træningstid og -sted: Vesterbro Ny Skole, Torsdage kl. 19:00-21:15
Holdbeskrivelse - PI Elite
PI Elite er et hold for den rutinerede rytmegymnast (18+), som brænder for at udvikle sig, træne målrettet og lave fede opvisninger.
Vi er tre instruktører, som drømmer om at skabe en opvisning, som både vi og I er stolte af at gå på gulvet med. Derfor vil der i løbet af sæsonen være særlig fokus på opvisningstræning. Samtidigt sætter vi også tid af til hver træning, til det vi også elsker ved at gå til gymnastik: at få pulsen op, udforske forskellige bevægelser og nørde grundgymnastik. Træningerne og opvisningen vil desuden være præget af inspiration fra forskellige dansegenrer. Til træning ønsker vi at skabe et frirum, hvor vi dyrker glæden og fællesskabet ved gymnastikken.
Som en del af holdet kommer alle til at indgå i forskellige udvalg, hvor man får ansvar for praktiske, sociale eller kreative opgaver omkring holdet. Holdet deltager obligatorisk i Stenbrostævnet, DGI Storkøbenhavns Forårsopvisning og PI Lokalopvisning. Derudover planlægger vi at tage rundt til opvisninger i hele landet i løbet af foråret – i alt sigter vi mod 8-10 opvisninger.
Der vil være en egenbetaling til transport frem og tilbage til opvisninger (vi kan dog søge tilskud til transport gennem foreningen). Derudover vil der komme en yderligere udgift til opvisningstøj/rekvisitter - vi bestræber os på at holde denne på et lavt niveau.
Vi håber at se så mange af jer som muligt til de to fortræninger og til udtagelsen!�Vi glæder os og vi ses!
Holdbeskrivelse - PI Øvede:
PI Øvede er et hold for øvede rytme gymnaster (18+), der mødes hver torsdag for at lave lækker gymnastik i et godt socialt fællesskab.
Holdet er for gymnasten, som gerne vil udvikle og dygtiggøre sig uanset det individuelle udgangspunkt! Derfor skal vi sammen skubbe grænser, nørde teknik, udforske bevægelsesmønstre, svede, lege og have det sjovt. Derudover kan du også glæde dig til løbende feedback og personlige rettelser igennem sæsonen.
Træningerne vil være en blanding af klassisk gymnastik, moderne dans samt skæve bevægelsesmønstre, hvor vi alle bliver udfordret. Men vi lover at hver træning vil byde på bevægelse, der bringer sveden og smilet frem. Da man udvikler sig bedst i et trygt rum, vil det sociale på holdet også blive prioriteret.
Ligeledes forventes der også et engagement fra gymnasternes side i det sociale fællesskab både i og udenfor hallen. Derudover skal man gennem forskellige udvalg deltage i praktiske/sociale aktiviteter i løbet af sæsonen.
Barren for opvisningsprogrammet vil være forholdsvis højt - derfor forventes det, at man prioriterer fremmøde til de ugentlige træninger samt opvisninger. Holdet deltager obligatorisk til Stenbrostævne, DGI Storkøbenhavns Forårsopvisning og PI Lokalopvisning. Det forventes, at der i alt vil være ca. 10 opvisninger, hvoraf enkelte opvisninger kan være over broen, hvis holdet ønsker dette.
Udover kontingentet vil der være egenbetaling til dragt og transport til og fra opvisninger (med mulighed for at søge fælles transportstøtte fra PI). Turister er velkommen til at stille op til holdet, men betaler fuldt kontingent.
Also check out other Sports events in Frederiksberg.