Kære medlemmer
Første event i blok 4 er en masterclass med Kost Studio. Kost studio er en virksomhed bestående af akademikere og kokke, der ønsker at ændre vores madsystem i en mere bæredygtig og sund retning.
Eventet finder sted den 7. maj kl. 17:15 og vil være en masterclass med fokus på fermenterede bælgfrugter og kornprodukter.
Masterclass med Kost studio forløber således:
Vi starter med en survey om vores kendskab til og købsvaner af bælg- og kornprodukter. Derefter følger et 30 minutters oplæg om netop disse produkter, efterfulgt af en workshop, hvor der stilles en masse ingredienser og fermenterede råvarer til rådighed. Her skal vi improvisere og lave en række lækre kreationer, hvor kravet er, at vi bruger mindst ét fermenteret korn- eller bælgprodukt. Kost Studio er interesseret i at se, hvad vi får ud af råvarerne. Når vi har spist, laver vi endnu en survey for at undersøge, om vores viden og accept af produkterne er blevet øget gennem workshoppen og foredraget.
Der er som udgangspunkt 16 billetter, som vil være gratis for medlemmer, men “betalingen” består i at man svarer på spørgeskemaer før og efter eventet. Framelding senest mandag den 5. maj er gratis, herefter vil der være et no-show-fee på 40 kr., for at sikre at pladserne bliver brugt.
Tilmelding for medlemmer åbner i dag og foregår ved at skrive til mailen:
R2FzdHJvbGVnIHwgb3V0bG9vayAhIGNvbQ==
Skriv dit navn, svenske nummerplade og at du vil være med til Kost Studio masterclass.
Tilmelding for ikke-medlemmer koster 20 kr., som overføres til 50519 på MobilePay. I kommentaren skrives: Navn, svensk nummerplade og tlf. nummer.
PS: Husk til alle events at medbringe en beholder til rester, så vi kan minimere madspild.
Vi håber at se så mange af jer som muligt!
Also check out other Workshops in Frederiksberg.